Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/161

150 ’l’ROMSØ AMT. holdet anderledes, og det var ikke altid mangel paa kjøbeevne, som afholdt bOl1d(3l1 fra gaardkjøb. Leilændingen syntes, han sad trygt paa sin bygslede gaard, om han kom i stor gjæld. Hans ydelser til jorddrotten var ikke store: in(lfæstningssummen, som erlagdes ved gaardene tiltrædelse, og som rettede sig efter jordens størrelse og tilliggende herligheder, beløb sig for en middelsstor gaard til et par hundrede kroner, ofte mindre. Foruden denne engang for alle erlagte sum havde han til proprietæren at udrede landskyld, skyds og tredjeaarstage, som paa flere steder beløb sig til 8 à 10 kroner aarlig, i flere tilfælde kun til det halve. I de færreste tilfælde kunde leilæn(lingen drives bort fra gaarden, som han havde fæstet for sin og hustruens levetid. Oftest gik gaar- den over til hans børn eller nærmeste slegtninger, som han vilde «oplade» den for mod et føderaad, der sikrede ham en nogenlunde sorgfri a-lderdom. Ofte var leilændingen langt uvilligere til at kjøbe end jor(ldrotten til at sælge, selv om han fik sin gaard paa meget rimelige vilkaar. I det sydlige af amtet har der ikke været saa store sam- linger paa enkelt haand af jordegods. Handelsmand Kildal paa Sand eiede i midten a-f vort aarhundrede en del gaa-rde; men disse er nu solgte. Det store antal gaarde, som tilhørte kirken i Trondenes og enkelte andre kirker i amtet, saaledes Sands kirke, er gaaet over til selveiergods. Dette er unegtelig til gavn for brugeren af jorden. Han anvender større umag paa forbedringen af sin jord, som til gjengjæld yder ham større afkastning. — Forøvrigt er en stor del af selveierne kun i navnet eiere af sine gaarde, der ofte er beheftede med nok saa store hypo- theklaan. Hoveriarbeide fandt aldrig sted paa jordegodserne inden amtet-, ligesaalidt som proprietæren havde det slags særrettigheder, som eierne af de adelige sædegaarde i det sydlige Norge havde. Hans ret var i det hele taget indskrænket til bortbygslingen af gaarden for en bygselsum og en aarlig landskyld, der var fastsat iloven. Antallet af jordeiendomme har vokset stærkt i de senere a-ar, hvilket, som berørt, hidrører for en del fra den udstyk- ning af gaardene, som overalt har fundet sted, saa at mange gaar(le, som for ca. 5O aar siden havde en opsidder, nu har fire og derover. Jordbruget har neppe taget skade ved denne udstyk- ning. Dels er jordens driftsmaade i væsentlig grad forbedret, dels er gaardenes indmark bleven større derved, at udmark er bleven ryddet og lagt under plog. I1yngsgod-set strakte sig fra Brynilden ved Finmarkens grændse til NordJ1es i Lyngens præstegjeld. Lyngsgodset blev solgt efter fru Lyng for 25000 spd. til Skjervø forening til Ophævelse af leilændingsvæsenet.