Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/183

1 72 TROMSØ AMT. med dyrkning af engsvingel er tilraadet Lykkes denne græsart, vil man visselig i de fleste aar selv kunne avle tilstrækkeligt frø for eget behov, da planten modnes tidlig. W Kreaturavl og smørtilvirkning i Maalselven og Bardo kræ- ver baade meget og godt foder. Ved at afgrøfte den vandsyge jord, og at indskrænke dyrk- ningen af modnende byg og i dets sted dyrke grønfoder, maaske bedst en blanding af havre, byg og graaerter eller maaske vikker, (den bekjendte frodige varietet —:(Romsdalshavre»), antages adskilligt at kunne opnaaes. Flere steder i Senjen er indført bedre ploge og mere dybt- gaaende harve. Slaattemaskiner er i de senere aar anSkaffede paa mange steder. Mange1en paa leiefolk og høi dagløn i Sommertiden er følelig. At faa budeier til a-t passe kjørene er vanskeligt I regelen vil større jordbrug ikke kunne lønne sig. Vanskeligheden ved at faa leiet hjælp til gaardsdrift bidrager vistnok til den for jordbruget skadelige skik, at jordbrugerne allerede i en tidlig alder over- giver gaardens drift til en anden eier eller bruger og betinger sig selv føderaad. Jordbruget betynges derved med ganske be- tydelig og trykkende afgift til mænd, som ikke længere bidrager noget til dets fremme. Om jordbruget heder det i en beretning fra 186O: «Interessen for fiskeriet har hos de fleste været større end for jordbrug, og det kan vel ikke negtes, at hos mange er endnu det samme tilfældet. Agrene er smaa og usammenhængende. Driftsmaaden er omtrent følgende: Om foraaret pløies ageren (høstpløining er dog i de tvende sidste aar bleven mere almin- delig), derefter harves den (hvis harv haves) eller ha-kkes med græv, — tilsaaes derefter med korn — byg — som den almin- deligste sædart, — hvorpaa kjøres — i almindelighed fersk eller ubrændt — gjødsel, som i mangel af harvning danner et slags nedmuldning af kornet, hvorpaa, da tromling er sjelden, a-geren er færdig. 0mveksling af sædarter finder sjelden sted. Korn tages af den samme ager saa mange aar i træk, indtil enten ugræsset bliver saa overveiende, eller ageren muldfattig og ud- magret i den grad, at den ei længer bærer korn, hvorpaa den uden videre gjenlægges til eng, i det at man overlader til naturen for fremtiden at sørge for dens frugtbarhed. Efter lignende regler drives ogsaa potetesavlen. Den ager, som farfar og far har be- nyttet som poteteshauge, gjør hos søn og sønnesøn endnu, med hensyn til potetesavlingen, de andre agre rangen stridig. Til poteterne benyttes almindelig fersk gjødsel. I forbindelse med den i det hele taget ufuldstændige bear- beidning, der bliver agerlandet tildel, følger som oftest en alt