Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/184

.1oB1)BBCG. 173 for tyk udsæd, hvoraf de to tredieparter og paa mange steder det halve fuldkommen kunde have været tilstrækkeligt, saa det med føie tør siges, at med sæden ødsles der, medens jorden spares. Dette gjælder baade korn— og potetessæden. Faa eller ingen havde fladeindholdet af sit agerareal opmaalt. Udsæds- mængden bestemmes som oftest efter øiemaal og skjøn, hvorhos saaningen i almindelighed er overladt til kvindfolkene, og det hed ikke at spare paa sæden, og følgen er den altfor tykke ud- sæd, idet man ikke indser det ikke ubetydelige aarlig-e tab, som de derved paaførte sig. At enkelte af jordbrugerne afviger fra det ovenfor anførte, maa imidlertid bemærkes. Engjorden er som oftest vandsyg og sur, og faa eller ingen er de forbedringer, Som bliver den tildel.» « Selv i disse korntrængende distrikter finder brændevinsbræn- ding sted, skjønt ikke i det store,» skriver Kraft i 1835. «Her var i aaret 1833 i Tromsens distrikt fem og i Senjens distrikt to brændevinskjedler, dog ingen af disse af mere end 60 potters indho1d. I korntrange aar har man lært at anvende adskillige surre- gater til brødføde, hvortil fornemmelig hører syregræs og heimul, der give god og sund føde, og hvoraf det første benyttes til grø(l, og det sidste i fladbrød. Her er i 8 af fogderiets præstegjelde sædekornsmagaZiner, tilsammen 9, hvoraf et (det første) ved kongelig approberet plan af 20de mai 181O blev oprettet for Tranø præstegjeld.» Leopold von B—aarh skriver i sin dagbog — Kastnes i Dyrø i 1807: «Fiskeri og agerbrug kan slet ikke forenes. Veiret var smukt, og sneen var smeltet paa ageren, men folkene, som skulde ar- beide paa den, var der ikke. Netop i den tid, da agerbruget fordrer alle hænder, kalder kveiten og seil-iske dem ud paa havet — og kysterne er øde som i februar. Kveite og lange (gadus molva) samler igjen flere tusinde mennesker i nærheden af den lille ø Hovden ved Langø, vestlig for Hinnøen. Og seien (gadus virens) fører fiskeren sine to tre eller flere mile ud i det aabne hav. Hvad der skal gjøres paa land, blir altsaa overladt kun til dem, der hverken har mod eller kræfter til at forsøge sin lykke paa havet. Men naturen har ikke fordømt dette land til evig at ligge ubeboet, som SpitZbergens og Grønlands mosemarker. Hvor birk og asp vokser saa friskt og vakkert, der er vel ikke menneskets flid helt spildt. Man meddelte os ogsaa, at kornet her i almin- delighed blev modent, og at det ikke fryser bort, men det giver kun 4 fold i det høieste; det maa dog sikkert være meget her i