Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/189

1 78 ’I’R()MSI) A)1T. fædrift St01’ftPc ])et oprindelige kvæg i amtet hørte til kystkvæget, og til den ra(—e hører endnu det meste kvæg inden amtets grænd- ser. om end, som senere omta]t, paa mange steder opblandet og tildels stærkt opblandet. De dyr, som er af gammel norsk ra(—e, blir gode melkere, naar de faar god p1eie, og kropsformen er ganske upaaklagelig. De er smaa af vækst, hvad der delvis staar i forbindelse med at de bruges for tidlig til avl og ofte fodres sparsomt. Den oprindelige st-edegne race er opblandet dels med hol- lændere dels med airshirekvæg, fornemmelig med dette sidSte. For over 5O aar tilbage indkjøbtes fra Tromsø en ko af hollandsk race til gaarden Fosmo i Maalse]ven. Dem1e ko fik med bygdens okser kalve, der slægtede paa moderen, saa at man lige til l894 i denne bygd kunde finde tildels bevaret de særpræg, der udmærker hollænderne. Kun en gang senere er der gjort forsøg paa at opfriske denne hendøende race. idet der fra Tromsø indkjøbtes nogle halvblods ostfrisiske oksekalve og en kvigekalv. Forsøget maa nærmest betegnes som mislykket Raeen er i Maa]se1ven uddøende. For omtrent 23O aar siden —e— eller omkring 20 aar efterat den første hollandSke ko var indført til Fosmo, blev paa denne gaard vinterfodret 27—-—3O udmærkede melkekjør, og om den bedste af disse kjør, —-iMaalselvens dronning:1», har statsagronomen i sin tid berettet, at den skulde i sommerens løb have givet sine 20 liter n1elk daglig. Enkelte 1nener, at man burde faa indført flere ostfrisere, medens de fleste siger, at saadan ra(—e er meningsløs i Maalselven. At drive avl med kvægracer, som man ikke kan skaffe den røgt og pleie, der har været væsentlig medvirkende aarsager til at danne dem, ansees nu for ufornuftigt. Ætlingerne af hine ostfrisere betegnes som opløbne, smale og uti-ivelige. Omkring 1860 begyndte man at indføre airshirekvæget i Tromsø amt som andre steder. LandhusholdningSselskabet førte an. Den første okse, Thore Hund », var 2 gange stationeret i Maa]selven. Flere blandt oksens afkom blev svære dyr — ofte af symmetrisk legemsbygning og med udmærket mell(eevne. Melke- mængden blev for fleres vedkommende opgivet til omkring 3000 liter pr. aar trods ((kI1il1) fodring:“. Halvblods— og kva1—tb]odskalve spredtes rundt bygden, da næsten alle likte disse dyr, der var vakre og meget trivelige For at bringe (‘nyt blod-W indkjøbtes i l861 oksen —ZPrindsen af 9—