Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/190

I—’AiDRIF’I’. 179 Wales» fra Stjørdalen. l)ette var et udmærket dyr, der efterlod sig en hel mængde gode melkekjør. I 1872 kjøbtes atter en ny okse —— ligeledes fra Stjørdalen Denne var syg i lungerne. Efter denne tid skal tuberkulose have taget fast bolig paa den gaard, hvor denne okse stod; og maaske er sygdommen udbredt videre. I 188O kjøbtes derpaa en udmærket okse fra Stjørdalen, og endelig i 1893 kjøbte landhusholdningsselskabet en 0kse, der blev stationeret i Maalselven. Man var heldig med airshirekvæget i MaalSelven (undtagen med den i 1872 kjøbte okse), og det blev som nævnt meget godt likt. Alle vilde have kreaturer af denne race, og der er ikke nogen bygd i landet, hvor kvægbestanden overalt saa tydelig bærer airshirepræget, som i Maalselven. Den ene ko efter den anden bærer den for airshireracen eiendommelige farve, hornform, Iegemsbygning osv. Disse kreaturer med airshireblod findes nu ikke alene i Maalselven, men er stærkt udbredt fornememlig i Bardo samt i Sørreisen, ligesom de paa enkelte gaarde i Salangen og Ibbestad udgjør hovedbestanden. — Det antages imidlertid nu, at kreaturernes melkeydelse er i tilbagegang De hyppige tilfælde med ulige horndannelse, skjæve, krullede horn samt med opløben, usymmetrisk bygningsform viser ogsaa, at de stedlige forhold ikke har formaaet at holde racen oppe. — Bardokoen, slig som den fandtes før baade airshire— og hol- lænder-racen var indført, var vistnok en ganske liden ko, men haardfør, nøisom og trivelig, derfor taknemlig for godt Stel og bekvem for udvikling. Nu findes ikke den oprindelige kvægform længere der. Der siges, at paa et par afsidesliggende gaarde skal airshire ei være indført. Kvægracen antages nu bedst at ophjælpes ved at finde frem de for avl bedst skikkede okser og kjør af det stedegne kvæg — med udelukkelse af fremmed blod. Hvis dyrene fodres og røgtes bra, og hvis udmelkningen af kvigen og den unge ko foregaar fuldkomment, antages det, at der inden en rime1ig tid naaes frem til et godt resultat. Der k1ages i det hele over, at kalvene opdrættes for ta-rvelig, og at kvigerne tager sig kalv for tidlig, nemlig naar de er knapt aarsgamle. Okseholdet er gjennemgaaende slet. I Gullesfjorden for eks- empel, som er omtr. 3 mil lang, var der kun 2 etaarige okser. De andre okser var kalve fra sidste vaar. Med saadant oksehol(l maa kreaturracen forkrøbles, især naar daarligt opdræt og knap fodring kommer til. Okseholdet er ikke stort bedrei Trondenes, hvor det er sjelden at se en enaarig okse. I Sørreisen herred er man meget længere fremme.