Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/194

F.Z‘l-2DRl l-”I’. 183 alle de her nævnte vækster, naar de blomStrer, og lade dem blive omtrent halvtørre, hvorpaa de blandes sammen og nedlægges i gruber til det saakaldte «surhø». Uagtet der i denne masse findes flere planter, som har en meget bitter og stærk smag, fortærer dog dyrene surhøet med stor begjærlighed i løbet af vin- teren, og man har aldrig mærket, at melken heraf har faaet nogen eiendommelig smag. Tang, især den finbladede, er et godt hjælpefoder og almin- delig§g kjendt og brugt; men sædvanlig nyttes den ikke før ud paa vaaren. I misvækstaar bør den indgaa i den daglige fodring ligefra høsten. Tarv-e er ogsaa almindelig kjendt og et ganske godt hjælpe- foder paa vaarkanten. Rens(lyrl(1v eller re)?s(7yrmo.S—(— er et godt hjælpefoder. Det samles om høsten i regnveir (rages sammen med river), lægges i haugeZ“ og hjemføres paa vinterføre. Kreaturerne liker rensdyr- n1osen bedst, naar den dagen forud er bleven overgydt med varmt van(l. Den maa ikke gives dem iskold. Lyng kan i blanding med andre fodermi(ller nytt-es Som fyldefoder. Den afslaaes og sættes i saater om høsten. I’otefgr(Ps. Græsset eller kaalen afskjæreS, før den fryser eller visner bort, og ophænges til tørring under tag. Til kraftfoder maa henregnes ((ffal(l jl“a torske— og .s“il(l(:flsk(—- 1—i11J“W, smaasild og fiskehoveder og rygge, og dette bliver i amtet det billigste kraftfoder. Anvendt i passelig 1nængde, f. eks. et par fiSkehoveder pr. ko om (lagen, ved siden af st-raafoder, taug o. dl. er fisk et fortrinligt fødemiddel, vel egnet til at bøde pa-a hjæ1pefodringsmidlernes mangler. Torskehoveder og rygge har ganske vist en større værdi som foder end som gjødselmateriale. Helst bør man have et forraad af fîskehoveder for kommende vinter, saa at man hele vinteren igjennem kan have lidt fisk at give kreaturerne. “Herved vilde der tilføres de næringse1n11er, hvoraf ski-indt ma1rkhø, halm og taug indeholder for lidet. An-vendes fisk til kjør i større mæng(le, bliver melken ikke god, især hvis det er Salt fisk. Smaasild er et godt fodermiddel; den saltes saavidt, at den ikke raadner; om den surner lidt, skader det neppe. Smaasild, som fiskes ved vi11tertid, trænger ikke at saltes, saalænge det er koldt. At kjørene blir fede af tare, fiskehoveder og grakse har allerede Petter Dass erfaret: I)(?I’lIl(l(’ ved Landet er Enger og Skov, Hvor Gut-sset opvokser til Kun-gets Bel1ov, Men langt ud er Oer og Holmen Der vises de Bjerge saa skalder og graa Forn1edelst Bremhester, som støder derpaa Og brnmler som ()ksen, der olmer.