Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/208

FINNER OG REN. 197 .I1)r(Z(mes (l1istorieskriver fra det 6te aarh. af alanisk herkomst, der opholdt sig meget i Italien og det byZantinske rige) skriver i sin De origine (M’fÞíbI(SGlt(3 G(?t(1—vane 3: Længere borte bor oStrogotherne, raumarikerne, ragnarikerne, de fredsommelige finner ()““ifissimi jimai) fredsommeligere end alle SeandZas beboere. l l’aulus l1V(mZ(:j)“idus, ogsaa kaldet Paulus Diaeonus (langobar- disk historiesk1—iver fra ca. 730—800, der opholdt sig meget i Ita-lienl skriver i De gest-is L(mgob(m“(lo1—amt Libri I Om scritovvinernes (Ä9(‘I’íZ()la’(?íIl()fllIll) folk. Nær ved dette sted (Germania) bor det folk, som kaldes scritobiner (.s(—ritobini). Hos disse ligger sneen endog om Sommeren. Til mad har de ei andet end raat kjed af vilde dyr; thi de ligner jo vilde dyr i sin levevis. Og hudene med haarene paa bruger de som klær. Navnet har de af «at løbe» i overensstemmelse med det barba- riske sprog. De bruger nemlig at løbe, og ved hjælp af en ind- retning, bestaaende af et krumt stykke træ, der ligner en bue, indhenter de de vilde dyr. Hos dem findes et dyr, der ligner noget en hjort. Jeg sar seet en klædning, Som en kjortel, af dette dyrs skind. Haarene sad endnu paa (let, og det rak til knærne, saaledes som de før efter omtale nævnte scritobiner bruger det. Paa disse steder er der ved midtsommerstid endog midt paa natten det kla1—este lys, og dagene er der meget længere end an- detsteds, og omvendt ved midtvinter, omend dagens lys er der, sees dog ei solen, og dagene er meget korte og nætterne længere end noget andet Sted. I Othars (öfheres) beretning til kong Alfred 901) om det nordlige Norge, fortælles, at Ótha-r var meget rig paa den slags eiendele, hvori de folks rigdom bestaar, nemlig vilde dyr (wildrum). Da han drog til kongen, eiede han 6OO tamme ukjøbte dyr. Disse dyr kaldes rener. Af disse var der 6 lokkerene (þa deor hi hat aþ hranas þara wæron syx Stælhranas); saa- danne er meget dyre hos finnerne, fordi man ved deres hjælp fanger de vilde rener. Adam af Bremen skriver (1070) i sine G(’—S’ff(L Hamm(1)zbm“gensis P1—des-iae pont‘§fl(—um. Schol. 94. Symon blev udse“ndt til scritefingerne, scritefingi (sericfingi læses og). Schol. 132. Halsingland er seritefinnernes la-nd. Det ligger i de ripheiske bjerge. Her er der stadig nat, og folk der er aldeles gjennemtrængte af kulden, saa at de ikke bryr sig om huse. Til mad har de kjødet af vilde dyr og til klær skin(lene af (lem. Lib. IIII 31. Alle Norges beboere er meget kristne med und- tagelse af dem, som bor langt mod nord ved oeeanets kyst. Om