Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/209

l98 ’I’ll()MSO AM’I’. dem fortælles. at de endnu er saa dygtige i t1’Ol(l(l0Il1Sl(IlllSl3Gl’ eller beSværgelser, at de siger, de ved, hvad enhver tager sig til hele verden run(lt. Ved sin kraftige l]11l111l()l1 kan de endog trække de store hvalfiske i havet op paa strande11, og meget andet, som skriften siger er trolddomssynd, er let for dem ved den øvelse, de har deri. Jeg har l1ørt, at kvinderne mellem de steile bjerge i landet har skjæg, og at mændene, som holder til i skogene, sjelden viser sig. Dyreskind bruger de til klær. Naar de t-aler med l1inan(len, høres det mere ud som gnidsel med t-æn- derne, end som de skulde fremføre or(l, og derfor kan de neppe forstaaes af folk, som bor lige ved. Disse samme bjerge, som er skrækkelige ved den evige sne, kalder de latinske forfattere de ripheiske. Seritefingerne (scritefingil kan ikke leve uden kulde og sne. De kan løbe forbi de vilde dyr gjennem den høie s11e. I disse bjerge er der en slig mængde af vildt, at man for største delen lever af det i denne eg11. Der fanges nrokser, rensdyr og elge som i Sverige Schol. l52. Andre siger, at Halaglan(l er den yderste del af Norge. Det ligger nærmest scritefinger11e, scritefingi (scrite- finni læses ogl og er umuligt at betræde paa grund af de vilde fjelde og den skarpe kulde. 1S’a:Z:o G)’(t)lI)It(]Vtí(“Wl1—G skriver (l2O())i(1G1—-.x;f(1 D(m()1“1(m Z)I’(l(§ZZlfI‘O S. I 4.— I de nordøstlige egne af Sverige og Norge bor skricfinni. Dette folk bruger et ualmindelig-t redskab til at komme frem paa, og ved hjælp af det kan de i sin iver efter at jage naa op paa de høieste bjerge. For at naa de ste(ler, de vil, lægger de veien meget listig i slyngninger. Og ikke er der nogen klippe, som er saa steil, a-t de ikke naar helt til tops ved disse listige bøininger paa veien. Thi i begyndelsen, naar de forlader de dybe dale, gaar de igjennem de nederste klipper ved at gaa snart hid snart did under sin vandring. Derpaa gjør de veien mindre brat ved hyppig at bøie til siden og tage paa skraa, og saaledes kommer de tilsl11t ved disse krumme slyngninger paa veien til toppen af det bestemte sted. I sin handel med nabofolkene bruger de kun skindet af nogle dyr som varer. I Hí-9fOI’iG lVOI’Iff(’(j7“(I(’ (ea. l19()) heder (let: Til Norge grændser der en meget vild og øde strækning. og den skiller landet fra hedningerne. Dette øde land beboes af finner og vilde dyr. Finnerne spiser kjødet af dyrene 11alvraat og bruger skindene til klær. De er 111eget gode jægere og vandrer omkring enkeltvis og har ingen faste boliger. De bor i skindtelte, som de tager paa skuldrene, og idet de fæster glattede træstykker, som de kalder ondros»—— (aandrer) under fødderne, og mens renerne (eervi) trækker gjennem snefo1mer og over bjergskraa11inger. farer de hurtigere end fnglen, med hustruer og burn. Thi nogen fast