I“’INNER ()G REN. lSl9 bopæl har de ikke, men de drager omkring alt efter som 111æng- den af vildt anviser jægerpladsene, naar den beleilige tid ko1nmer. I)er er utallige vilde dyr der, bjørner, ulver. gauper, ræver, Zobel, fiskoter, grævlinger, bævre. Bæveren er mærkelig forsigtig Da den ofte er gjenstand for jagt med l1u11de, graver den sig tre underjordiske gange til vandet Naar vandet Stiger, holder den sig i den midterste eller øverste. Naar l1llIl(lG119 ved lav vand- stand opjager den, stiller den sin træl op mod hundene ved vinduet og begiver sig med hu1111en og ungerne ned i det nederste smuthul ligesom til sit hjem for derfra at have lettere adgang til vandet; thi den stoler mere paa flugten tilvands end tillands. Da de arbeider temmelig meget paa at samle fede til vinteren, skjærer de med tænderne Store almetrær af (hdette træs bark S1)lSP1’ de helst“1 og lægger dem op paa sin træl, so111 ligger paa ryggen og tager stokken med forpoterne. og idet de saaledes bruger træIlen til vogn, trækker de en stor mængde hjem, idet de bider i stok- ken og hjælper hinanden at trække trællen. n . Thi der findes blandt l)æverne en art slaver„ som er meget lidet værd, og paa gr11nd af det hyppige brug til arbeide har de ikke haar, men er glatte Der fin(les ogsaa ekorn istor mængde og røskat hos fiunerne. Med alle disse dyr-s skind beta-les der hvert aar af dem en meget stor skat til Norges konge, hvem de Ogsaa er underkastede Deres utaalelige (infole1—ab‘’Zis) hedenskab er saa stor, at det neppe synes trolig; heller ikke kan man lettelig tro, hvor meget djævelsk overtro de viser ved sine spaadoms- kunster. Thi der er nemlig nogle af dem, som hædres ligesom profeter af den taabelige mængde, fordi de ved uren aand, som de kalder gand, faar at vide. hvorledes og naar mange ting hænder, og siger det til 1nange; og fra fjerntliggende egne trækker de til sig eftertragtelsesværdige ting paa en mærkelig maade, og ligeledes aabenbarer de i lang afstand paa forunderlig vis skjulte skatte. Paa en eller a-nden maade har det hændt, naar de kristne paa grund af handelsforbindelser med finnerne har sat tilbords med dem, at den, der var vært, pludselig faldt om og dede. Naar de kristne klager meget herover, svarer de, at han ei er død, men revet af sine medl)eilereS gander, og at de snart skal faa ham tilbage igjen. Nu tager en troldmand et tæppe og breder det ud, og oppaa dette gjør han sig færdig til sine trolddomsbesværgelser. Derpaa tager han et kar, der ligner et sold, og hæver det i veiret med begge hænder. Dette redskab er behængt med smaa billeder af hvaler og rensdyr. med tømmer og smaa ski og desuden et lidet skib med aarer; disse gjenstande skal den djævelske gand bruge til at komme gjennem den dybe sne, de bratte bjerge og de dybe sjøer.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/210
Denne siden er ikke korrekturlest