Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/213

202 TH0n1Sø .mT. mindste ikke til Seilleden indenfor øerne, i de egne, hvor nord- mændene allerede havde bosat sig ved seilleden; finnerne tør heller, som endnu idag i Trondhjems stift og Jemteland, have opholdt ’sig inden et mindre omraade. Af ()tl1a-rs beretning ser man, at nogle finner allerede (len- gang havde bosat sig ved Finmarkens kyster indtil det hvide ha-v; men de har vel neppe havt faste boliger, men uden tvil forandret sine bosteder efter fang-stfeltet. ’ Af beskaffenheden af den skat, som finnerne paa ()thars tid betalte nordmændene: huder, fuglefjær, l1va1lfiskeben (hva-les bá:ne) og skibsta-uge (Sel1iffstaueÏ) taget af hvalfiskens eller sæle11s hud, synes det at fremga-a, at nogle af fjeldfinnerne om sommeren forlod sine hjorder og opholdt sig paa kysten, hvor de sandsyn- ligvis fangede sæl og hvalfiske (hvalros) og samlede fuglefjær, dersom de ikke havde byttet til sig disse varer fra sjøfinnerne. Maaske var det ogsaa kun sjø1innerne, som erlagde l1VH1lfiSl(Gl)G11 og skibstauge som skat. I Nordlands og Tromsø amt havde nordmændene uden tvil allerede nedsat Sig ved den almindelige seilled, ved den yderste del af fjordene, og paa øerne ved havet, før finnerne begyndte at bosætte sig ved kysten. I Nordlands amt tyder den finske form paa beboelsesstedernes navne i Ofoten, Tysfjord, Hammerø, Fol(len og Saltenfjord i al- mindelighed paa norsk eller oldnorsk oprindelse. I 1598 boede der sjøfinner ifølgende fjorde i Salten i Nord- lands amt: Beiern, Folden, Røtingen (ɔ: Sagfjord i Hammerø), Tysfjord, Eidefjord, (ɔ: .ZEdfjord) Ofoten. I Lofoten og Vesteraalen var der i l59l ingen finner. Finnerne har vel først nedsat sig i de dengang af nord- mændene ikke besatte indre dele af fjordene. Ogsaa i Tromsø amt tilkjendegiver stednavnenes finske for- mer ved seilleden og ved havet (navne paa elve og bjerge und- tagne) i almindelighed en norsk eller oldnorsk oprindelse. „ I aaret 1598 blir der i Senjen nævnt følgende finnefjorde og steder, hvor der boede finner: Salangenfjord, Seter, Vatsvig, Reise-n, LaXell (;): La-kselv’). LokeIl (ɔ: Løkhelle), Ljusbotn og halvdelen af Ma-la“ngenfjord, medens antallet af sjøfinner (familier?) i Senjen den gang beløb sig til 54. I Tromsø distrikt var der i 1598 følgende fjorde og steder, hvor finner boede: halvdelen af Malangenfjord, Kalfjord, Ribby (ɔ: Ribbenes), Grundfjord, Ulfsfjord, Liungen (ɔ: Lyngen), Reisen, Oxefjord og Kvænningen (Kvænangen); antallet af sjøfinner (fami- lier?) i Tromsø var 136. Det blir nævnt, at mange finner boede paa ste(ler, hvor ti(l- ligere (‘ifØ1’ den sorte død?) nordmænd var bosat