I—’INNl?)Il om m-:N. 205 Hænderne og fødderne er s1naa, l)enene korte. Ga-ngen er rask, men usikke1—, med lange skridt og ligesom gyngende, hvad der maaske skyldes de tunge klær-, som de bærer om vinteren, og at de stadig ligger paa knæerne rundt ilden den lange vinter. l)e er oftest hjulbenede og krogrjVggede. Finnernes hudfarve er i almindelighed lysebrun Nogle rei- sende betegner dem som brunere end de i virkeligheden er, 1naa- ske som følge af den sparsomme brug af vand, Som finnerne gjor, og den rog, hvori de tilbringer en stor del af sit 1iv. Syn- derlig forskjel i hudfarven mellem kvinder og mænd er ikke at iagttage; dog er l1Il(lfål-I’V(*lil i ungdommen lysere, og kvinderne beholder denne lysere farve noget længere end mændene. Finnerne har meget haar, — — som aldrig eller meget sjelden er krøllet — det er bølgende og temmelig fint uden at være Saa sti-idt,“so1n tilfældet er hos mange mongolske og amerikanske raeer. Haaret er sædvanlig kanstanjefarvet, sjelden helt sort, hyp- pigst lyst-blond. Finnerne har sparsomt skjæg Og kun paa l1agen og over- læben. Ha-arvæksten paa kroppen forøvrigt er temmelig da-arlig. Kvinderne har ikke synderlig langt og rigt haar. De anthropologiske og kraniologiske egenskaber giver fuld ret til at henføre finnerne til den I1l0]lg0lSl(O rar-e. Maali11gerne har vist. at finner har i almindelighed meget mindre kraft i hænderne end vi. Vii“1“ho“— mener, at finnernes fysik er gaaet tilbage i aar- hundreder paa grund af klin1a og daarlig ernæring, og at det i det hele er en degenere1—et stamme Nogle læger i de nordlige landsdele er ikke enige idenne opfatning; det er en lavtstaaende, men ikke egentlig degenereret ra(—e, mener de. Andre læger be- teg11er raeen som degenereret. Finnernes smaa børn er overflødig fede baade i ansigtet og paa kroppen, men i fremvæksten tager denne fedme mere og mere af, skriver Le(—m. Selv hvor finnerne er i stort flertal i en bygd, formaar de ikke at gjøre sig gjældende i det ko1nmunale liv; thi det er det norske element, som raader der. 0berStløitnant Bang skriver; «Endel af Sikkofølget, hvoriblandt Chefen selv, var de første lapper, jeg gjorde bekjendtskab rned; jeg fandt dem sovende ude paa skydsstationen Moens gaardsplads, san1menrullede 5 a 6 mænd og kvinder som en bylt lasede skind, og fandt det i be- gyndelsen nødvendigt at holde vagt over min bagage, da jeg mindst kunde ane, at denne pjaltede, skidne fyr, der med til- syneladende begjærlighed granskede alle mine sager, kunde være eier af 50000 spd., som jeg siden høi-te, og nu var paa veien til
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/216
Denne siden er ikke korrekturlest