Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/221

2lO TROMSØ AMT. der paa at uddø og danner en overgang til den Lule-lappiske dialekt. For sig alene staar den dialekt, som tales af enkelte gamle folk i Kalfjorden og paa Ribbenesø. Denne dialekt staar i mange henseender paa et ældre trin og er lidet paa- virket af kvænsk. Disse dialekter afviger tildels stærkt fra hverandre. De finsktalende folk har i Norge fra gammel tid af været kaldt for finner som før omtalt. Dette er det navn, hvormed alle- rede de gamle sagaer betegner den. Navnet sabme, som finnerne giver sig selv, er beslægtet med suomi, det navn, hvorved folket iFinland kalder sig. Ordet lapp forekommer først i det 12te aar- hundrede hos Saxo Grammaticus, og dets betydning er usikker. I Finland betegner ordet lappi i almindelighed det i nord liggende, endn11 ikke fast bebyggede land. Men der har ogsaa været fore- slaaet a-ndre forklaringer. De finske dialekter stammer fra et ældre finsk fællessprog, men om dette har engang været det samme som det oprindelige kvænske er uvist. Det er ikke sikkert, om finnerne fra først af har talt dette sprog. Sagen er nemlig den, at fin11erne, som før berørt, i legemets bygning adskiller sig saa stærkt fra kvænerne, at man har betvivlet muligheden af, at de kan tilhøre samme race. VI.7’(fhO’lU erklærer f. eks., at den fysiske forskjel mellem de to folk er saa stor, at enhver anthropolog under almindelige om- stændigheder vilde se sig nødsaget til at antage en raceforskjel. Der har derfor været fremsat den mening, at finnerne i gammel t-id har laant sit sprog fra kvænerne og oprindelig har talt et andet sprog, omtrent som de galliske franskmænd n11 taler et fra latinen nedstammende sprog. Kvænerne, som af andre kaldes finner, tilhører den stamme, soriî nu sidder i storfyrstendømmet Finland. Egentlig er der to stammer, vestfinner og østfinner, adskilte i legemsbygning og sprog; men denne forskjel vedkommer os ikke her. Betegnelsen kvæner forekommer allerede i det 8de aarhund- rede som navn paa et folk nordenfor og paa begge sider af den botniske bugt. Dette er sandsynligvis et helt andet, nu forsvun- det kvænefolk. Da nordmændene i det 9de aarhundrede begyndte at befolke Jemteland og Helsingland, blev kvænerne efterhaanden trængt tilbage, og de a-ntages at være gaaet op i finnerne (lap- perne). Forøvrigt er man ikke paa det rene med disse kvæners nationalitet. I almindelighed ansees de for at have været et finsk- ugrisk folk, men der er ogsaa, i senere tid, blit fremsat den for- modning, at de er germaner. Den nyere norske brug af ordet kvæner for at betegne finnerne i Finland og det nordlige Sverige forekommer for første gang 153OJ(Diplomatarium Norvegicum VIII 623).