IflNNER OG nEN. 217 Sengklæderne er: en madras, fyldt med sennegræs, ovenpaa den et renskind; til overbredsel en sauskindsfell, under hovedet en pude, fyldt med renhaar. Et enklere sengestel er: en n1attesæk (af bast, hvori russerne bringer sit mel), et renskind, skindfell; under hovedet de daglige gangklæder (trøie og benklæder). En skindfell rengjøres almindelig og lettest ved at Smøre den med gammel lever paa skindsiden og saa enten lade den ligge en dags tid i solen eller vaske den i lud som et almindeligt klædesplag og derpaa skylle den, helst i ferskvand. Under tør- ringen maa man i begge tilfælde strække fellen paa skindsiden til alle kanter, forat den ikke skal blive haard. En mindre rengjøring er at lufte fe1len og slaa den med bjerkeris. I Lyngen rensedes tidligere en skindfell for utøi derved, at man en vinterda-g, naar det var stærk kulde, bar den 11d og hængte den over en Stang med uldsiden ud. En tid efter tog man den op og bankede utøiet af u1(len. Om sommeren er det ikke saa nøie med sengk1æder; da ligger ældre folk med klæderne paa, hvor det kan falde sig: ude paa marken, i nøst, skjaa, stabbur, lade, ogsaa i baadskotten. Gulvet vaskes i Kvænangen en gang om ugen, almindelig lørdag. Væggene vaskes om vaaren i juni og til jul. Ungdommen blandt finnerne i Kvænangen har nu for tiden begyndt i høi grad at tage efter norsk. Den taler ofte norsk og skaffer sig norske klæder; de forrige finnekofter bruges nu kun af faa; en og anden gammeldags karmand bruger den endnu. Med kvindeklæderne er det paa samme maade; de unge piger nu for tiden vil være klædt som norske piger. Men Skikken i huset synes ikke at forbedres saa snart. Med made11 søles der, som det kan falde sig, og børn, ja selv voksne folk er ofte fulde af lus og smuds opover hovedet. F)el(Ijimzerne vasker ansigtet, nogle i regelen hver søndag, andre meget Sjelden. Hænderne vaskes som oftest, naar de bliver altfor skidne. Det hele legeme vaskes meget sjelden eller aldrig. Haaret klippes ikke. Barberkniv bruges sjelden, hellere saks. Kvinderne tager sjelden huen af hovedet og kjæmmer sjelden sa haan Sjøjimeeme. I Kvænangen er i den senere tid badstuer blevne hyppige, især hvor husbonden lider af gigt. Om sommeren bader nogle sig undertiden i sjøen eller i en indsjø. Man vasker ansigt og hænder almindelig en gang i døgnet. Ba(lJ1ing af det hele legeme foregaar, kan hænde, 1 al 2 gange om aaret.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/228
Denne siden er ikke korrekturlest