Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/23

1— 12 TROMSO AMT. 294, G“otk(—m-mz1otkP, derefter til russisk Finland indtil røs 309 I)§eZliao-)íííZ1iíY?(?— dog “endelig“ “til“—?i1ímAarkens a1nt, mod nord til Nordishavet, mod vest til dette hav og Nordlands amt. Grændsen mellem Norge og 1S’verig(e (nu ogsaa Finland) er be- stemt ved traktaten af 7Zl8 Oktober l751. For Tromsø amt be- gynder grændsen fra ]1?(’lM’í (R(em-e) fjeld. Grændsetraktatens ordlyd, forsaavidt angaar Tromsø amt, anføres nedenfor med navnene saaledes, som de staar skrevet i traktate11, men med den rigtige skrivemaade tilføiet efter —I. (3rigstad. Retningen gaar fra amtets vestlige og sydlige del i østlig og nordlig retning. Linien gaar efter Fi’elg-l-fiRlyggen fra Rem“i (Rævre) Field over VuotiatZa (Vuoidas-öacca) og Keudnojaure til en Punct midt imel- lem Polno (Boldno) Træskene. Derfra linea recta til I—Iiertet (Jertta) paa .DIlO(Z(’)’í(’h8 (Duoddaras) Field eller Dørderichs Field, som iligemaade til et bestandigt Grændse Skiel skal antages, derfra følges den Norske Linie til Koitevara eller Koiva-rak (? Gaivarre, (Røs nr. 278) derfra til den Svenske Punct i Vl1OSkO)l))lO(l“k(I (Vuosko-muotke) og saa efter samme nysgivne Linie paa til den Norske Linie paa ](í(’])(UllP(l*]’(l (Gieppam-varre), da denne linea recta stryger midt imellem det Svenske Merke lille ]((lllt(l-S“l‘’(I)’(I (Gamas- varre) og den Norske Linie til Kiepam:(1ra (Gieppam-varre), saa følges samme Nordske Linie til Ta)ffelmra (Darfal-varre), derfra til Kaagke eller TiaudeBara (Óuovööa-varre), Hauka-eCuosma (Havgga- vuobme) eller Haukejaure Modka (Havggajavrre-muotke), og saa til Zf(l?t(l(’kí()Zl)l(l (Ravddoöuolbn1a), Rostosund og dY()8kOIlINO(Zk(I (Mosko-muotke), saa tvers over til llIoskomrara (Moskovarre) paa den Svenske Linie som siden følges til TiorrokaitZa ((“lorrogaissel og over .]upaj(u1re (Gapo-ja-vrre) til denne forhen eenige Punct i Koski)mnodka (Guotkam-muotke l. Guotkem-muotke l. Guokkem- muofk“b)Z“““Fra bemeldte Koskimmodk-a gaaer Held R—J’—gg‘(j;Z—1—‘—Og Rigs Linien over følgende MerkeÈ—“nemlig: til Kalk()gaab (Galgo- goppe), .Marselk:1*ara (Masælg-varre), Tollihupu-k (Duollje-hupuk), 2de Fieldberg efter hverandre Goeting kaldede; ligesaa en Punct “ “ — V n —þetegnet Paa Cartet med det Ord Field-Ryg, hvor Vandet skiller sig —til Norge og Sverrig; derfraJþtîl Ortismørkis- oifvi eller Ortisoiji)e (Urtasoaivve), K(m1l(1skais (Guovdes-gaisse), Halde eller Haltianilto (Haldde l. Haldde-ilddo), Someaso(fve (SomaW§— oaivve), Wardoifve (Vardoaivve), Birt(ɔ eller Skiert(»—Vara (Öertte- varre), TPYMlW’í-9)llO(ZkíS (Dædno-muotke3. Rigsgrændsen er mærket med stenrøse, der i regelen har en diameter af 3 a 4 alen og en høide af 3 a1en. I midten er nedsat en sten, der rager l,Ö a 2 alen over selve røset, og hvor- paa Norges og Sveriges vaaben er indhuggede. I grændselinjens retning er derhos nedsat en sten paa hver side, der rager op over røset; grændselinjens retning fra røset er