Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/234

FINNER OG REN. 223 Særegne retter lages ikke af melken, undtagen den saakaldte ølost — öuvkkom1ielkke, idet melken koges fersk i gryden, og naar den kommer i kog over sagte ild, har man noget surmelk i; ved sagte omrøring med øsen, løber den ferske melk sammen istørre og mindre osteklumper. Denne ret koges sjeldnere undtagen i saadanne huse, hvor der er større kreaturbesætning, og hvor man da samtidig lager en ost, der forvares for vinteren. Oftere ko- ges den saakaldte melkesuppe, fersk melk i større og mindre mængde sammen med vand i gryden, hvortil man endnu har lidt harsknet sauekjød eller harsk sauetalg goastebuoidde til at give bedre smag. Almindelig brødkage — gakko tilberedes af mel og vand og lages til deig, hvoraf mindre stykker med haanden lages til kager paa bordet, hvorpaa er strøet lidt mel, forat deigen ikke skal fæste sig ved bordet. Kaldes ogsaa melkage ja“ffogakko og bru- ges temmelig meget. Om vaaren, naar man begynder at faa fisk med rogn i, lages undertiden rognekage: mæddemgakko, idet rogn, mel og vand knades til deig og bages til almindelig melkage. Ligesaa be- nyttes, særlig om høsten, poteter kogt og knadet sammen med mel og vand til kage: bo(leitagakko. Brødet bages almindelig af samfængt rugme1, i fattigere huse ogsaa af bygmel, dog er dette ikke ofte tilfældet Fladbrød — garpak bruges meget til hver- dagsbrød. Syret kage bruges meget, stegt tildels paa stenheller som kage eller i bagerovne som brød. o Af fiskesorter er yndede 1ækkerbidsken: fersk 1aks baade kogt og stegt i smør, fed kveite, kogt fersk, smaa Steinbid: gæd- gestainarak, kogt fersk, fersk garnsild baade stegt og kogt, ogsaa hyse af middels størrelse, kogt fersk med lever og fedt til. Af kjød: marveben, tungen, hjertet, fersk kogt, mam;e(“ielgge, bagerste del af renens rygrad, stegt sauekjød, der er tørket. Til lækker- bidskener kan man ogsaa regne pølser, som lages paa sædvanlig maade, dog uden nogen slags krydderier, men kun af blod, lidt vand og samfængt rugmel med ikarvet talg — fedt. Blodklubber i Lyngen: mallegakok, iPorsanger gumpposak, betragtes ogsaa som lækkerheder hos enkelte. Af melkesorter regnes til delikatesser nymelket sauemelk, der som fersk er løbet sammen med løben, der erholdes i løbe- maven hos nyfød, Slagtet kalv: dogge. Ligesaa rømme blandet med krækebær, eller helst med blokkebær. Sløke— og kva-nnegr(Bs (boska og j’adno) bruges overalt, og har man fersk leverfedt at dyppe disse i, betragtes det som delikatesser. Tortengræs spises meget i Lyngen. Baade syregræs — juomok — og bær spises; syregræs aldrig alene, men blandet med melk, bær baade alene og i melk, ogsaa