Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/237

Denne siden er ikke korrekturlest

226 TllOMSØ AMT. eller uven med hvad de har i haanden eller nærmest kan gribe, øks eller kniv, taler uforstaaeligt eller opfører sig i det heletaget som de, der pludselig har mistet forstanden, indtil de til slutning daaner bort eller falder hen i en des og først efter nogen hvile igjen begynder at tale fornuftigt, dog uden klar erindring om det passerede. En god oversigt over de trolddomskunster, som tillagdes finnerne, giver Petter Dass-: Man vil og vel sige, det Finnerne kan Med Ryllen og Tryllen og TI’0l(l(lO11lS Forstand, Baad’ Veiret og Vandet forgjøre; Ja og at indsætte forflyvende Gand I Folk, Creaturer, i Marker og Plan, Det man og kan mangesteds høre. At de nogen Omgang med Djævelen l1ar, Jeg derpaa har mangengang Kjendetegn klar Med Seende Øie fornommet. — Beter dennem nogen Forhaanels’ og Spe, Og Finnen ham truer, Ulykke skal ske, Da bliver det tit efterkommet; Er noget tyvagtelig snappet dig bort, Og ved ikke, hvilken det Puds haver gjort. Søg Finnen, han skal det opdage: Han skal dig Personen navngive med Hast, Og komme de skyldige Fingre til Last At bære det stjaalne tilbage Begjær-er du, Tyven et Merke maa faa, Hans syndige Gjerning at kjendes derpaa Det er ham en liden Umage, . At sende sin kunstrige Djævel et Bud, Han ville gesvindig af Hovedet ud Et Øie paa Tyven udslage. Est du af modstridende Vind i Arrest Og ønsker til Reisen en føielig Blæst, En Fin skal den Handel forfremme; Han bruger sin lønlige Kundskab med Hast Og slaar paa Haandklædet tre Knuder vel fast, Dem giver han dig udi Gjemme; Løs Knuden, som først blev indknyttet i Baand, Saa falder dig passelig Seiling i Haand; Men vi1t du den anden oplose, Da krympeS maa Seilet ved Halvten i Mast; Men løses den tredje, da gaar hun for fast, Da faar du til Pompen at ose. Og est du paa denne nærværende Dag Begjær1ig at vide, hvad Handel og Sag Paa de og de Steder sig hænde I fremme-d’, fraliggende Pladser og Ort. Jeg kjender de Finner, det haver kundgjort, Og kunde det give tilkjende. Han kaster sig flad oppaa Jorden udstrakt, Og falder slet hen i Hess-imels-Afmagt. Foruden al rorendes Aande;