Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/238

l-’INNER OG REN. 227 Men naar han til Livet opkvægnes igjen, Fortæller han, hvor han vidt-værendes hen Har vanket i fremmede Lande. Og paa det hans Ord kan forsikres med Ja. Da fører han seendes Pant der-ifra, Som den eller den haver eiet. Saaledes kan Satan forgjøgle det Si11d, Dem han ved Vantroen forstenende blind Til sine Livegne har leietl Sin Gande-Kunst bruger han og som en Mand Og sender, hvorthen hannem lyster om Land, I—’orgiftig’ Beelsebubs Fluer; Han sender dem ind udi Folk eller Fæ, Beskader saa mangt et uskyldige Kræ, Som skrækkes for saadant og gruer. En liden Fortræd ham ei hændes saa snart, Han straksen, opfyldt af Hevngjerrigheds Art, Med Gand sin Modstander mon plage Men allermest er det Forandringer værd: Een Ganden indsætter, den anden har lært, Den samme med Kunst at udtage. Nu maatte man spørge: hvor gjøres det godt, At Satan mod Satanam over sin Spot? Kan Djævel en Djævel uddrive‘? Det synes, at saadant mod Skriften er sagt; Hvor skulde man kunne da det give Magt, Hvis du i din’ Vers monne skrive? Jeg svarer dig af min Enfoldighed vel, At Satan paa Folk ved at gjøre Forskjel Og efter Personer sig føie; Sig god at anstille han vel kan forstaa Og er dog ei alt udi Gjerningen saa, Som han dig fremviser for Øie. Tit synes en Djævel gjor’ anden Gevalt: Det er ikkun gjort for Fortjeneste alt, Med Vilje lod Sigvard sig binde; Den Gjerning er hannem ei tung eller sur, At hjælpe det Menneskea Legem ved Cur, Hvis Sjæl han i Længden vil vinde. Se! Satan, i tusendfold Kunster bekje11dt, Skuld’ han ikke vide ved Eksperiment, Hvad skjult i Naturen maa være, Og han, som al Verdens Omrippi11g har havt, Skuld’ han ei udgranske den lønlige Kraft, Som Jorderigs Urter mon bære“? I fi11nernes hedenske gudsdyrkelse spillede deres noaidder eller schamaner en vigtig rolle, og deres fornemste redskab var rune- boVnmen. Noai(l(le eller noide betyder nu i finsk ligesom «no1ifa» i kvænsk en, der forstaar sig paa tro1(ldom. Noaidderne var folkets præster, vismænd og tillige deres 1æger, mellemmænd mellem guderne og menneske. Usynlige væsener og magiske midler stod