Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/239

228 ’l’ROMSØ AMT. til deres raadighed, og de blev taget med paa raad saavel i godt som i ondt. Noaidden kunde bringe sig selv i et slags dvale eller søvn, i hvilken tilstand han havde foregivne eller virkelige syner. Medens hans legeme laa som dødt, troede man, at hans sjæl ved hjælp af en saivvo-guolle eller saivvo-lodde, en fisk eller fugl fra de dødes rige, som altid stod til hans tjeneste, kunde fare til himmels eller til de dødes rige eller til hvilketsomhelst sted paa jorden og udrette, hvad der forlangtes, hvad enten nu dette bestod i at faa sva-r fra guderne eller de afdøde eller i at skaffe under- retning om langt borte boende personer. Noaiddernes undervisning bestod i meddelelse af trold- domssange og trolddomsformler, forklaring af betydningen af alle lfigurer paa runebommen, dennes brug eller de haandgreb og taskenspillerkunster, som var nødvendige til dens rette be- nyttelse. Paa rmzebOmmWen eller trommen var alle finnernes guder betegnede ved figurer. Sol, maane, stjerner, vilde dyr, fiskevand, finnen se1v, hans rensdyr og hans bopæl var ligeledes aftegnede paa runebommen. Ogsaa nordmændene.eller de kristne med de for dem eiendommelige ting havde sin plads der. Runebommen har været noget forskjellig, ikke blot i de for- skjellige egne, men sandsynligvis har enhver noaidde havt flere eller færre figurer paa sit orakel. Man er endnu i besiddelse af enkelte eksemplarer, ligesom man har tegning af andre. Omtrent 70 stykker, der af Th. v. Westen var sendte fra Finmarken til Kjøbenhavn, gik tabt ved Vaisenhusets brand sammesteds 1728. Over den konkave del af en træskaal udspændtes et semsket renskind, og paa bagsiden af dette maledes nu med en dekokt af olderbark allehaande figurer, som de ovenfor nævnte. Man slog paa trommen med en tron1mepinde af renhorn; derhos var der en viser eller vuorbbe, i almindelighed gjort- som en ring af tyk messing— eller kobbertraad. Naar runebommen skulde raadspørges, lagdes ringen fra først af altid paa solens billede, midt paa runebommen. Alle samledes om noaidden, ringen lagdes paa solens billede, og han slog ganske sagte paa skindet med trommepinden eller ham- meren rundt om ringen eller iviseren, som ved disse slag bevægede sig hid og did; dette skede under sang. Eftersom nu ringen bevægede sig i denne eller hin retning eller stansede ved dette eller hint billede, udtydede noaidden dette, eller han gav besked om de ting, man havde spurgt om. Om runebommen har i Ibbestad gamle folk sagn; ellers er den i Tromsø amt overalt glemt.