Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/241

23O “rRox1Sø AMT. og blandt naboerne, at det var noget overnatur1igt. En lærer kom da til gaarden en aften og begjære(le at faa være alene med pigen udover aftenen til kl. 2 om natten. Dette blev ham indrømmet, og en del af gaar(lenS beboere laa i fjøset og en del paa nabogaa-rdene. Da manden kom tilbage, fortalte læreren, at han intet har seet og ikke hørt andet end en sagte syngen uden- for huset. Læreren blev paa gaarden natten over, og da han gik, spigrede han en papirlap over hver af dørene og en paa pige- barnets Seng med paaskrift: Eli, Eli! Lama Sabachtani. Pigebarnet forklarede gjennem en finsk to1k, at hun og- saa havde hørt bankning; nogen tid efter at bankningen var be- gyndt, kom læreren og satte alle Stolene i en ring rundt paa gulvet. Inde i denne ring befalede han hende at lægge sig paa knæ, og da hun havde gjort dette, kom han ogsaa ind i ringen, og efter at have skruet ned lampen, saa at det var næsten mørkt i værelset, bøiede han sig over hende, og med foldede hænder begyndte han at læse. Læsningen foregik paa norsk, og hun for- stod kun ordene «kjære herre gud», der gjentoges flere gange. Læsningen varede i længere tid. Derefter lagde hun sig til at sove paa gulvet og læreren paa stolene. Den tro var udbredt, at det var djævelen, som ho1(lt til paa Storsletten i Lyngen, og han blev først bortdrevet af en klog kone. Saa er nemlig sagt, at det ikke gaar an at drive djævelen ud paa det blaa hav, han maa have noget at seile paa; derfor stelledes istand en fjæl med mast, og ud paa den drev konen djævelen, hvorpaa han seilede bort med fra1andsvind. MiSSionSvirksomhed blandt finnerne. Den første kirke paa Tromsø byggedes i Haakon Haakonsøns tid (efter 1240). Den betegnes i et pavebrev fra 1308 som den hellige Marias kirke paa Tromsø nær hedningerne (juxta paganos), og det ligger derfor nær at antage, at bygningen af denne kirke har havt til hensigt at udbrede kristendommen ogsaa blandt de hedenske finner. Af en forordning, som Haakon Magm1ssøn udgav 1313, ser man, at der i Finmarken var flere, som ikke havde antaget kri- stendommen. Kristendommen blev lidt efter lidt kjendt, og noaidderne satte paa runebommen tegn, som skylder kristentroen sin oprindelse. De i Finmarken liggende 23 kirker, som opregnes i den trond- hjemske reformats af l589, er vistnok for størstedelen opført før reformationen. “ I et brev af 13de januar 1631 forordnede Christian IV, at de finmarkske præster skal være forpligtede til troligen at fore- holde finner Guds ord.