Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/244

FINNER OG BEN. 233 omkring l300tallet, da kong Haakon Magnussøn gav bergenserne privilegium til at drive handel paa Finmarken, begyndt at bosætte sig blandt finnerne, og senere i de gode gamle finmarkske tider, da indvandringen tiltog betydelig, blev der bygget flere lutherske kirker ved kysterne. Saaledes fandtes der i aaret 1589 i Finmarken ikke mindre end 17 kirker, som betjentes af 12lutherske præster og blev søgt baade af nordmænd og finner. Dem1e lykkelige tilstand varede endda 100 aar senere, fra hvilken tid den uheldige indskrænk- ning i handelsfriheden bevirkede en sørgelig nedgang saavel i aandelig som i materiel henseende. Imidlertid havde det gamle finske hedenskab ved den langvarige berøring med kristendom- men faaet sit ulivssaar, som det aldrig mere forvandt, og da Thomas v. Westen i begyndelsen af forrige aarhundrede prædi- kede den lutherske tro blandt Østfinmarkens finner, var heden- skabet saa opblandet med kristne forestillinger, at det blev ham og hans medarbeidere muligt i forholdsvis kort tid ganske at overvinde det; siden reiste det sig aldrig mere. Over 10O aar tilbage i tiden vil man altsaa have at søge de sidste, svage rester af hedenskabet blandt Finmarkens urfolk; den stockflethske mis- sion forefandt ialfald lige fra først af ikke et eneste individ med hedenske begreber blandt finnerne i Norge. Finnerne i Norge har efter Fritzner antaget kristendommen eller underkastet sig til dens ku1tus hørende forskrifter allerede før reformationens indførelse. Som bevis herfor anfører han blandt andet, at betjeningen ved nadveren af finnerne kaldes (lie1mas, som er det norske þjdnasta, der havde denne betydning i den katholske tid, men ikke i den reformerte, og lignende spor af den katholske kultus og opfatning kan paavises Nils StoCkfleth var 38 aar gammel, da han kom som sogne- præst til Finmarken, hvor han foretog mangfoldige reiser rundt omkring blandt finnerne. Tromsø bisper og regjeringen støttede Stockfleth med de midler, som stod til raadighed, og Storthinget støttede ham ved at bevilge de beløb, som hans arbeides fremme krævede Fra Lappmarken trængte imidlertid ind en svermersk-fana- tisk aandsretning og eggede til had mod alt det, som ikke vilde slutte sig til den, et had, som i Kautokeino førte til voldsgjer- ninger og mord i 1852. Provst i Vestfinmarken Julius Aars fremsatte i 1848 forslag om at lade finnerne lære norsk, en tanke, som har fundet større og større tilslutning trods modstand fra de sidste bisper i Tromsø. Ved instruks (188O) og lov (1889) er det fastsat, at undervisnin- geni de finske skoler skal foregaa paa norsk, men som undtagelse kan departementet bestemme, at finsk kan benyttes som hjælpesprog