Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/247

236 TROMSØ AMT. Lars Hættas oversættelse af Esaias blev revideret af seminar- bestyrer Qvigstad, kirkesanger Salomon Nilsen i Lakse1v og pro- fessor Friis og udkom i 1890. — Den 28de februar 1888 stiftedes norsk finnemission, og revi- sionsarbeidet blev nu fortsat af de ovenfor nævnte mænd. I be- gyndelsen af aaret 1891 fratraadte professor Friis paa grund af sygdom. (3vigstad overtog da hele arbeidet og benyttede delvis kirkesanger Nilsens hjælp. Revisionen af det gamle testamente blev fuldført i 1892. Samme aar besluttede norsk finnemission med centralkomiteens samtykke at udgive det nye testamente i samme format og udstyr som det gamle, for at finnerne kunde faa den hele bibel i ét bind, og Qvigstad paatog sig at revidere oversættelsen efter en derom aftalt plan. I 1891 udkom 2den -5te Mosebog, i 1893 det gamle testamentes historiske bøger, i l894 Job, Salmernes bog, Sa1omos ordsprog, Prædikerens bog og Salomos høisang og i 1895 den hele bibel. Stærkt virksom ved oversættelsen af finnebibelen var biskop Skaar. Uden seminarbestyrer J . Qvigstads kyndighed og dygtighed vilde udgivelsen af en god finne-bibel endnu i længere tid have ladet vente paa sig. Den oprindelige oversættelse var leveret af en fin, hvis kundskaber selvfølgelig var meget begrændsede. Renen (cervus tarandus), en drøvtygger af hjorteslægten, be- tinger det eiendommelige nomadeliv, Som fjeldfinnerne har ført og fremdeles fører i disse egne. Renen er i sine bevægelser ikke synderlig elegant, den har ludende hoved og noget okseagtigt over sig. Naar den løber over stok og sten, ser det ud, som om det ikke gik saa særdeles fort; thi dens bevægelser gjør ikke indtryk af at være saa særdeles raske, men man mærker snart, at det ikke er længe, før den er kommet op over fjeldryggen. Midt og sidst i september har man i Norge bemærket, at rensdyr parrer sig, skriver J. llI. Lamd, og at simlen eller rens- koen frembringer sin ka1v ved den tid, bonden kalder Halvorsok, som er fra 12te mai til henimod slutningen af samme maaned, naar uger efter parringen er naaet. I brunSt-tiden bliver disse dyr ofte magre. I første aar brunster hunnerne ikke, sjelden i det andet, ei heller holder hannerne sig til h1mnerne før den tid. Ved brunsttiden stanges okserne vildt, og man fortæl1er, at det hænder, at de vikler hornene saaledes sammen i hverandre, at de ikke kan komme løs, men dør sammenlænkede, hvis folk ikke blir opmærksom paa det og skiller dem ad. Simlerne føder en eller to ka1ve.