Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/250

FINNER OG REN. 289 som finnen sparer for dresseringens skyld, samt hunner, som har vist sig at faa stærke kalver; andre rener pleier man at s1agtei yngre a1der. Ved en alder af 4—41Z2 aar er renen fuldvoksen. De oksekalve, som skal opdrageS til Salg eller trækdyr (hær- gek), kastreres den første sommer. Af de sygdomme, der plager renen, skal her nævnes klovsygen og renpesten, der i de senere aar har foraarsaget stor skade iFin- marken og svensk Lappland. KlubbasÐyge eller klovs“yge hos —renen har optraadt især i Karasjok paa de saakaldte Gaisafjelde, men ogsaa længere vestover mod Kautokeino; den er ondartet og har aarene 1894, 95 og 96 op- traadt voldsomt og foraarsaget store tab. Klovesyge, ogsaa kaldet «klubbesyge», fordi den angrebne fod svulmer op nedentil og faar udseende af en klubbe, benævnes af reneierne «3lubbo» (d. v. s. hævelse eller betændelse i par- tiet om klovene); den siges at være ført over grændSen fra Sverige. “ Sygdommen optræder om vaaren, sommeren og høsten, værst om høsten, naar dyrene er komne tilbage fra kysten. — Aarskalve angribes mest, ogsaa simler; kastrerede renbukke sjeldnere — Den syge ren bliver ha1t og holder sig bagerst i flokken; den bliver snart ude af stand til at følge de øvrige dyr og læg- ger sig ned; dyret kan da ikke søge sig føde, afmagres stærkt og dør, eller det bliver et bytte for ulve; kun undtagelsesvis kom- mer det angrebne dyr sig, da finnerne ikke tager sig af de syge dyr, som bliver liggende igjen. i Samtidig med klovsygen kan optræde en mund“S—ygdom, men medens mundsygdommen (7ý(lZb’m6—‘l)ikk6 ɔ: mundfeil) af reneierne ansees for en ufarlig lidelse, betragtes slubbo som en meget far- lig sygdom. Begge lide1ser kan optræde hver for sig, og selv af s1ubbo haardt angrebne dyr behøver ikke at have næse— eller mundsygdommen. K1ovsygen er smitsom og som nævnt i høi grad dødelig. Efter undersøgelser af I—[. Horn-e er renens klovsyge en ægte klovbrandbyld svarende til hestens og kvægets og klovbrandbyld; dog synes rensdyrets brandbyld til sine tider at kunne antage en særdeles smitsom og ondartet karakter. . Ved tællingen i 1890—91 var Kar-asjok renbestand 18000 ren, medens den ved optællingen høsten 1896 var svunden ind til 12—-13000 stykker. Klubbesygen har sikkert været den væsentligste grund til den betydelige nedgang af den tamme ren- bestand. “ Renpest har optraadt blandt renen i Lappland; den iagttogeS allerede i 1893 og 1894, og i 1896 begyndte den at gribe om