Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/256

Denne siden er ikke korrekturlest

I—’lNNER OG REN. 24å dette foretages, og derefter slippes den atter op. Kniven skal træffe lige i hjertet og forvolde indvendig blødning i brysthulen. Hvis kniven med hele Sin bredde gaar ind i hjertet, følger døden ganske snart. Renen klarer neppe at reise sig mere; træffer man ikke godt, varer livet bra længe. — Naar renen er flaaet, spræt- tes først bughulen op for at faa fat paa vommen og tarme11e. Vommen og samtlige tarme vrænges for a-t faa dem rene; de tynde tarme koges som oftest straks og spises, hvorimod de andre tarme benyttes til pølseskind; vommen skylles eller træk- kes godt i sneen, hvorpaa den vrænges om til sin naturlige stil- ling. Brysthulen aabnes forsigtig, saa at ikke me1lemgulvet be- skadiges, og bryStbenet skjæres løs fra ribbenene. Blodet, som alt er samlet i brysthulen, øses op med en liden træøse og heldes i vommen, og mundingen overbindes. Hjertet og tungen tages ud og er handelsvare. Rede har opstillet en beregning over, hvor stor hjord en fin behøver for at kunne leve. En fje1dfin er velstaaende, hvis hans hjord er saa talrig, at den kan taale en aarlig Slagtning af 30—40 voksne ren, hvilket antal en middelsstor husholdning fortærer. 1O til 2O stykker maa ha-n slagte til Salg for at tilbytte sig andre for- nødenheder. For at k1mne taale en saadan slagt, maa hjorden minds bestaa af 2—-300 stykker, iberegnet okser, kjørerener og kalve. E I en saadan hjord kan man regne 1O0 voksne simler, 3O—4(1 renokser, hvoraf 10—12 ikke er gi1dede, og resten kalve. An§ tages nu, at hver simle aarlig faa-r en kalv — (nogle ingen, nogle to), saa faar eieren om vaaren 1O0 kalve, hvoraf imidlertid knapt flere end halvdelen lever op til den næste vinter. Mange om- kommer, nogle maa slagtes for at faa skind til klæder, i sær- deleshed til børnene. Hjorden faar altsaa knapt en tilvækSt af omkring 50 rener til at erstatte dem, som spises, sælges, kommer bort eller blir ulvenes bytte. Af 1OO ren, siger finnerne, kan man sla-gte l5 aa-rlig, men 20 er for meget. En gi1det renokse kan bære en vægt a-f omtrent 80 kg. Kjørerenen maa altid være tæmmet og vel øvet. Kommer Jer en utæmmet ind i raiden eller kjørelaget, lægger den sig dlat ned og gjør bare forstyrrelse. Den maa være mindst fire par, gjerne lidt ældre, og bruges sjelden længere end til 1O—12 aars alderen, skjønt renen vistnok kan leve til opimod 2O aar. Om vinteren og paa sne bruges den til at trække, om sommeren og høsten som k1øvdyr og kan bære noksaa anseelige byrder. Men den lange Strækning over fra Sverige til Norges fjordbunde med me1lemstationen Kautokeino (som betyder «midtveis») let-er