FINNER OG REN. 2ð3 det til Lyngstuen er ganske steril. Der er dybe skar, der mod undtagelse af Tytebærda-len (Fa.stovagge) og eidet over fra Rus- seelv til henimod Ga“mvik er aldeles blottede for vegetation. Inde i fîjeldkjeden er dale, lier og bund bedækkede med moræner og moræneg1—us. Den lavere del af ha-lvøens sydsi(le omkring Jægervatn og udover bestaar af myrer og lave aaser.“ Denne del er nødvendig for de fastboende, dels som havnegang og dels som slaatter. — Renbeiterne paa denne halvø er: 1. EI[uotkenjunne. 2. G—ao(ËCavagge. 3. Vuoremrre. 4. Lierne langs FastdaL9t-ind og 5. FastoCagge paa vest-s““iden. Disse smaadale og aksler er ret vel skikkede til renbeite. Paa hele Iddonjargga er beite for 3000 ren. Flere —russiske undersaatter søger til Lyngshalvøen med sine smaa renflokke. Finske lapper kommer om natten flyttende med sine smaa hjorder forbi gaardene og sniger sig hen i en afsides- liggende vei, hvor de anbringer sine te1te; de tæller undertiden sin ren ind i de svenske lappers hjorder og yder som en erstat- ning en lignende tjeneste om vinteren til de svenske lapper, der da har sine ren sammen med russiske undersaatters i Fin1and. ðoarm§e)(jargga i Ibbestad kalder finnerne halvøen mellem La- vangen og Grata-ngen i Ibbestad præstegjeld. Den har i forhold til sin størrelse vakre renbeiter omkring Stor- fjeld, hvis høieste top kaldes Vuobmegæsðokka. Renbeiterne dannes af: 1. —]alggessaidde fra Fjordbotn til Lavangen, næsten skog- løst, med bevokset med græs; 2. Ridavarre, græsbevokset til toppen; 3. Rieppevagge med to forgreninger; 4. Gæssevaras: 5. Lakkovagge, der fører til Gra-ta-ngen; 6. Sm-ilk(?(erro og 7. Lakkovarre med hele dens græsbevoksede plateau. Halvøen er smal og kysterne tæt befolkede. Der er sommerbeite for 2000 ren. ‘ Par-tiet mellem Grat(mge)e og Ojbten i Ibbestad og Tronde- nes har i det ydre strøg 2 dalfører fra Foldvik henimod Grafjorden; her blir trangt for renbeiting, naar hensyn skal tages til den store mængde kreaturer, som de fastboende holder. Renbeiteme i dette parti er paa sine steder nok saa gode, men dalens hovedstrøg er lavt, myrlændt og lidet skikket for renen. Her skulde kunne havne 6OO ren. And.s;fl(—Idet og Vasbrun i Maa1selven og Le11viken er stærkt gjennemskaaret af myrer og beboede dale. Gjætningen er vanskelig I det høieste kan ðOO ren finde ophold her.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/264
Denne siden er ikke korrekturlest