254 ’I’ROMSØ AM’l’. Beitesmarkerne paa dette strøg er dels Andsfjeldet og de lave aaser imellem dette og Vasbrun, dels lierne omkring Vasbrun, hvor renen maa ty hen i de varme dage. „ Vestre Raisduodda-)part*iet eller Nuorttanjargga i Lyngen (og Nord- reisen) strækker sig fra rigsgrændsen mod Finland mellem Skibotn- dalen og Lyngenfjorden paa den ene side og Raisduoddar, Birtta- varre, Guolasjokka, Kaafjorddalen og Kaafjorden paa den anden til Lyngenfjorden, hvor denne og Kaafjorden mødes. Denne store Strækning har —faa græsbevoksede dale og skoge. De vigtigste strøg er: 1. G—uolasvagge en dal med vakkert, men lidet renbeite. 2. Den hø‘itliggende Goddelakko er kun paa høstpa1—ten græsbevokset 3. Olmaivagge med sine 3 forgre ninger. Paa det vestre Raisduoddarparti kan havne 35O0 ren. Det østre Raisduo(ldarparti eller Cokulak, hvis grændser er fjorden, Guolasjokka, Raisduoddarhaldde, Reisen og Rotsund, har følgende dale og renbeitestrøg: 1. Samueldalen med forgreninger hen- imod Nordreisen, Kaafjorden og mod Reisen samt lierne omkring Gakkovarre. Denne del er ikke meget yndet af finnerne. Den lig- ger saa langt inde i landet, og der er mange myg. 2. Bæsse- lokta, omkring Bæssejavrre, Nordreisen, er en dal med liden ud- strækning, men er vel bevokset med græs. 3. Cokulak i Skjervø, er den bedste del og en ældgammel Sommerplads for flere tusinde ren. Renbeiterne dannes af Rotsunddalens forgreninger og dens overgang i en stor, bølgeformig fjeldslette, der mod Lyngenfjord og Kaafjord omkrandses af snefjelde. Nuova.snjargga eller Bæccegælduoddarpartiet i Kvænangen heni- mod Nordreisen begrændses af Reisen, rigsgrændsen, Kvænangs- fjorden og havet. Her flytter hovedsagelig norske undersaatter, og her er baade sommer— og vinterbeite for renen. Navetdalen har vel skog temmelig høit op, men er meget fattig paa de for renen tjenlige græs og urter. Oaivvevarre er græsbevokset rundt omkring og danner den ene side af den lille, men frugtbare Sappevuobme. Dette strøg, Sappevuobme iberegnet, til fossene i Navetelven under Gjede- fjeld (Gaiccavarre) er særdeles skikket til renbeite. Naar man forlader Navetdalen, kommer man ind paa en stor lokta, der strækker sig fra Gaiccavarre langs Gievdnevarre hen- imod Skartasvuobme. Denne lokta er myr— og lynglændt og har lidet af det græs, som renen ynder, medens lierne langs Gievdne- varre er bevoksede med— fint, godt græs. Skartas-Y—uobme dan- ner særdeles gode renbeiter. De dale og skar, som forgrener sig i Skjervø herred mod 0ksfjordvatn, Nuovasmuotke med Jalgges- varre, Rapesvagge og lierne mellem begge Rapesfjeldene, er be- voksede med græs og urter og tidligt snebare, ligesom Rapesvarre-
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/265
Denne siden er ikke korrekturlest