Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/278

X Hasen OG nP:N. 267 a) over Smuolkojokka, UccanjargaSjokka og OlmaiavÖöejokka mod Mandalen (Olmaivagge) i Lyngen eller bl over Moskogaissa og Bævlavagge med Skavda1en i Lyngen. 12. Mellem Reisenelven i Nordreisen og rigsgrændsen, paa østsiden af Raisduoddarhaldde og vestover til trakten nordenfor Kaa-fjorden i Lyngen. 13. Ved Gætkotjavrre iNordreisen sender flytvei no. 12 en arm mod nord langs Samuele1ven ud i halvøen mellem Reisen- fjorden og Rotsund, med forgreninger til Gibmemielle og langs Rotsund i Skjervø. Den sidste vei benyttes ogsaa af de finner, der om sommeren ligger paa Uløen. Vei no. 13 fortSættes over Ma“m-sund til Ka-agen og videre over Kaagsund til Arnøen i Skjervø. 14. Fra Finmarkens amt, paa begge sider af Reisenvatn og Mollijus indtil Cuol1ojavrre, hvor begge grene forener sig, og videre paa østsiden af Bæccegælhaldde til Navetdalen i Kvænangen, hvorfra veien gaar mod øst ind i skarene af Røie1fjeldene (Rog- gilgaisaZ19. — 15. Over amtsgrændsen ved Guoikkajavrre og følger først den fra denne sjø kommende elv indtil Lassajavrre, hvorfra den gaar mod øst til Navetda1en i Kvænangen, hvis østside følges indtil Gaicca paa grændsen af Skjervø og Kvænangen, hvor elven passeres. Veien følger derefter Kvænangens vestside indtil Nuovas- muotke, hvilket eid passeres, og hvorfra den forgrener sig ud over halvøen mellem Oksfjorden og Kvænangen. 16. Over amtsgrændsen ved Baddarjavrre, langs Baddern- elven, indtil veien forgrener sig mellem Kvænangen og Burfjorden. 17. Over grændsen ved Cuoiggalamoaivve langs Vestsiden af amtsgrændsen, forgrenende sig ud over skarene og halvøerne paa østsiden af Kvænangen. Jøkelfjorden maa passeres ved svømning mellem Eidet og Sopnes., Veiene fra no. 1 til no. 9 inkl. benyttes mest af de finner, der fra Sverige søger ind i amtet, medens de nordligere liggende veie benyttes af kautokeinofinner. ReI1gjæ1’(Ie1’ har finnerne begyndt at opføre for ca. 25 aar siden, siges der. Ved lange gjærder mellem indsjøer kan de, naar vandene er aabne og sneen ikke ligger for høit, hindre renen i at tage veien til Sverige fra Norge, før finnerne selv ønsker det. Rengjærder eller afspærringsgjærder, som nu benyttes, er: Sar(ävuobme-gjærdet, der ogsaa kaldes .4lt(—c;at)1r-gjær(l(—t, angives at være 20—-3O km. langt, og gaar ifra den østre del af A1tevatn i nordlig retning øverst i Dividalen. Astojok-gjær-det er ca. 2 km. langt og gaar i retning sydsyd- vest fra Altevatn over til Leinavatn. gi