Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/279

Denne siden er ikke korrekturlest

268 THoMSø Amt Ga1ivar-)“e-gj(eW1—det gaar ifra Leinavatn til rigsgrændsen omtrent 4 km., og videre ind i Sverige til Torne-träsk ca. 7 km., til- sammen omtrent 11 km. “ Saa er der endel rengjærder, som nu er forfaldne. Havggavuobme-gæte-(let omtrent 15 km. langt fra Gævdnjajavrre til den vestlige del af Altevatn. Røkeskar-gjær(let omtrent 4 km. langt fra den midtre del af Gævdnjajavrre til Altevatn. Gæl’d7lj‘(ØOk-gj(P‘)’dFt ca. 13 km. langt imellem Gævdnjajavrre og Leinavatn. Saa er der nogle ældre gjærder ved Dødesc:atn og ved SZý(Pg(]F—S’Il(’—S. De her omhandlede gjærder har ti1samme11 været reist i en læ11gde af mere end 60 km.; de er opført væsentlig for at hindre renen i at drage tilbage fra Norge over til Sverige tidligere om høsten, end finnerne ønsker. Det er neppe rigtigt, at øiemedet med gjærderne har været at hindre renen i for tidlig om vaaren at komme ind i Norge. Den største del af de i disse egne indflyttende svenske ren er i de senere aar komne ind over grændsen saa tidlig om va-aren, at den endnu liggende sne og iSbe1ægget paa vandene trods gjær- derne aabner renen fri adgang til sommerbeitesmarkerne. Finnerne har i regelen først ud paa sommeren repareret de ved sneens tryk om vinteren beskadigede gjærder, og gjærdernes form og beliggenhed tyder ikke paa, at formaalet er at hindre renen i at komme til Norge om vaaren. Derimod er gjærderne skikkede til at tvinge renen til at forblive i Norge længer ud over høsten, end den efter sin vane eller efter sit instinkt ellers vilde. Finnerne hindrer saaledes ved hjælp af disse vidtstrakte gjærder sine ren i at gaa over til Sverige, før gjærderne aabnes om høsten; herved opnaar de at Skaane vinterbeitestrækningerne — mosemarkerne — paa den svenske side. Renmosen bliver nemlig her, naar sneen gaar af den, efter- haanden tør og sprød, mere og mere jo længere det lider udover høsten. Den tørre, sprøde mo-s er let udsat for at ødelægges, naar rensdyrene kommer ind over markerne og nedtramper mosen. Renmosens nye vækst tager ikke fart, før det nedtraadte og op- rykkede mos er raadnet, og der gaar flere aar hen, før saadan ødelæggelse gjenoprettes. De svenske finner har derfor interesse af at hindre renen i at komme ind over de svenske mosemarker, før disse er dækket af sne. Tiden, da finnerne flyttede herfra over grændsen og ind paa svensk omraade, har for de heromhandlede finners vedkommende