Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/28

BEIJGGl-2NHED, INl)DEI‘ING OG GH.’ENI)Sl-2R. 17 Thingsvidnet oplyser kun om den norske konges skatteret, men af russiske dokumenter sees, at russernes skatteret var akkurat den sa-mme, — den naaede til Lyngen. Da Finmarken begyndte at befolkes af nordmænd (i 14de og 15de aarh.) og Kolahalvøen m. m. af russer (i 16de aarh.), hævdede begge folk for sig terr-i- torialret, men anerkjendte den anden fyrstes —skafleret over fin- nerne (ikke over l(areler, som aldrig boede fast i noget af disse distrikter). Svenskerne forsøgte sig ogsaa paa Kolahalvøen, men blev med held afviste af russerne. Det heder: «Paa fjeldet til Mæleaa», hvilken aa P. .—1. Mcm(“h har for- tolket som Maalselven, hvortil Rygh bemærker: «Mæleá i den gamle optegnelse om den norsk-russiske grændse synes af flere grunde vanskelig at kunne være Maalselven, som man almindelig har antaget. Navnet er sproglig vanskeligt at forene med JI(lZ(M2—g-)’ og ZW(l(lZ—S’(’Z’l.?(’)2, og optegnelsens ord, at M(Ple(í ligger beinsta upp ((f];ynghPsþuf)m ok ausfr mote Kili gjør det noget vanskeligt at forstaa navnene om den sidste elv. Udtrykkene kunde nok til nød bruges om enkelte af Maalselvens kildeelve, men vilde dog meget bedre passe paa en i Lyngsfjorde11 mundende elv, f. eks. Skibot?nelven.» Dette stemmer efter G—. Storm med russiske efterretninger, hvor- efter grændsen var i Lyngenfjorden, hvor der nævnes en elv IJyei. Om denne elv og om beliggenheden af Mæleá ha-r .]. ǫ1Pigsla(l meddelt følgende: Distriktet ]‘yngm kaldes af finnerne Ivgg(). Da dette sub- stantiv er uforandret i genitiv, forudsætter det er ældre form II—ggoi. der passer godt til russisk ]Íf?1ei. Skibotn (bugten) heder paa finsk lugge-baffa (d. e. Lyngsbotn), Skibotndalen heder Irggo- “l7’llðl“’(Zd(’ (d. e. Lyngsskogen) og Skibotnelven lugge-æ(ino (d. e. Lyngs- elven) eller [r.?ggoba(ia-(edno (d. e. Lyngsbotn-elven). Efter dette skulde man forstaa [fyeib(ek om Sk‘l-J)Oflt(’Z‘I’P“ll. Men nu har man i bunden af Storfjorden (den sydligste del af Lyngen) et dalføre, der af nordmændene i Lyngen kaldes Signaldalen eller Storfjord- da1en, forvanskning af det finske navn (?i()g);al-myge (d. e. Djup- dalen), men af nordmændene i Balsfjorden Ly)agsdal(1n (forskjellig fra Lyngsdalen paa fjordens vestside indenfor Pollen); finnerne kalder dalføret foruden Ci(—g);al-myge ogsaa ()ma.v-—mon-(l(le (et senere navn af kvænsk oprindelse). Den elv, der gjennemstrømmer dette dalføre, kaldes Lyngs(1l:;(w eller Stoæ;Z)“o)“(7(1lZ—(W, af finnerne ()mas- ædno; den synes bedre at passe til beskrivelsen af M(eleá i Norges gl. love III, 152: «Russerne tager skat paa tZ).(’Z(f(’t til Mæleaa, og ligger den bent op af Lyngstuen og øst mod Kjølen.» Den gaar først mod syd (;Se amtskartet) og bøier Saa 1nOd øst gjennem Stordalen i retning af Kolta (Golda)—javrre. Den passer bedre 2 — Tromsø fi1llt.