Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/288

l-’lNNIä2R ()G Rl-2N. 27? Finnerne streifede i gammel tid over grændSerne mellem Norge, Sverige og Finland, og tra-ktaten af 1751 taalte, at de gjorde dette. Denne traktat var afsluttet mellem Norge og Sverige, og dette sidste land besad dengang endnu Finland. Da Rusland havde faaet Finland afstaaet, saa var efter den sædvanlige folkeretslige opfatning traktaten ikke mere gjældende for den afstaaede del af det svenske rige, men 1’IlSSOl’110 taa-lte, at finnerne efter gammel skik flyttede over grændsen med sine ren. De forsøg, som blev gjort paa at faa en ny traktat istand mellem Norge og Rusland, førte ikke til resultat-er, og Rusland taalte da fra 1852 ikke længer denne flytning. Traktaten af Íl75l har Rusland aldrig anerkjendt offi(—ielt, og det er saaledes en unøiagtighed, naar det heder, at Rusland har opsagt traktaten. Denne grændsespæ1—ring i l85:2 gjaldt kun Norge; mod Sve- rige spærred“e Rusland først ifra 1889 ved keiserlig kundgjørelse af 20de juni l888 og 22(le august samme aar. „ Efter grændsespærringen i 1852 flyttede russiske finner og kautokeinofinner til svensk Lappmarken, hvorved de opnaaede at faa vinterbeite i Sverige og Finland og sommerbeite i Norge. Om disse flytninger har den svenske landshøvding i Nordbotn, llVidma=rk, meddelt oplysninger. Efter grændSespærringen i aaret l852 flyttede norske finner, som hørte hjemme i Kautokei11o, tid efter anden med sine ren- hjorder til de svenske Lappma-rker; mange af de finske finner, som med sine renhjorder havde flyttet paa den nordre side af Köngämäelv, flyttede over til svensk Enontekis (Karesuando). De norske finners flytning til Sverige var en følge af, at der i Finmarken blev trangt for de renhjorder, som var der, da eierne ikke kunde benytte sig af vinterbeite i Finland. De finske finnerS flytning til svensk Enontekis skede for at faa adgang til beite i Norge i son1mermaanederne. Flere af de finner, som flyttede fra finsk til svensk Enontekis, vedblev at lade sine ren beite paa den nordre side af Köngämä- elv saavel høst som vaar; om vinteren betræder de sjelden svensk omraade; en del af de finske finner, som flytter inden samme egne uden at lade sig indskrive i Enontekis, overlader, naar de kommer til den norske grændse, sine renhjorder til bevogtning af svenske finner i sommermaanederne og tager dem igjen under sin vare- tægt, naar de om høsten vender tilbage til svensk eller finsk omraade Alt dette tilligemed den omstændighed at rensdyrene i en række af aar0i almindelighed har havt gode beiter og ikke har været hjemsøgte af sygdom eller i stort antal er blevne dræbte af ulv, har bevirket, at renhjorderne i Særdeleshed inden Enontekis har tiltaget i antal, og at finnerne for at erholde som-