Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/290

I—’INNER ()G mÐN. 279 Efter de af enontekisfinnerne til vedkommende lensmand meddelte opgaver førte de i 1878 3519O ren med sig til Tromsø amt. Hvor liden tillid man kan have til disse opgaver, erfares af den redegjørelse, som Stiftamtmanden i Tromsø har afgivet til det norske departement for det indre. Han beregner dels efter opgaver fra— opsynSmændene, dels efter andre kilder det samlede antal ren, som har havt sommerbeite i amtet det nævnte aar, til 104 OOO, medens antallet efter finnernes eget opgivende ikke skulde have gaaet op til stort mere end halvdelen heraf eller 55 lOO. lVi(lm(u“k antager for afgjort-, at den af Stiftamtmanden meddelte opgave kommer det rette nærmest, og at antallet af ham ikke er opgivet for høit, sa-mt at finnerne fra Enontekis, Som for tiden eier omtrent 5O 00O ren, ikke alene fører alle disse med sig, men desuden en mængde andre ren, som tilhører finske finner. Fra Enontekis kommer saaledes det forholdsvis største antal af de ren, som i sommermaanederne opholder sig inden Tromsø amt. Finnerne fra Juckasjärvi flytter ligeledes med sine ren til Norge og opholder sig der i juli og august. Disse finner har i almindelighed ord for at holde god opsigt med sine ren. De i de senere aar fra Kautokeino til dette sogn af Lappmarken ind- flyttede finner er derimod ilde anseede baade af de fastboende og af andre iinner paa grund af deres mangel paa opsigt, deres tyv- agtighed m. m. Forøvrigt gjælder om dette Sogns finner og deres flytningstog meget, af hvad der ovenfor er bleven anført om deres naboer fra Enontekis. Den opgave, som disse finner har meddelt over det antal ren, som de har ført med sig til Norge i aaret 1878, er paatagelig a-ldeles urigtig. Man tør uden fare for lav beregning kunne antage, at antallet har udgjort henved 15000 eller tre gange saa meget som det, de Selv har opgivet. Skoglandet i Sverige er nu saa optaget af fastboende, at der ikke findes rum for flere skogrener, og fjeldene i Sverige byder ikke overalt vi1kaarene for, at renerne skal kunne trives og for- blive der. Fjeldene i L11le og Pite Lappmark, især de som ligger paa vandskillet mellem litle— og store-Luleelv og mellem denne sidste og Piteelv, samt de, som ligger ved rigsgrændsen, danner ypperlige renbeiter, idet der langs fjeldsiderne er en rigelig vege- tation af de græssorter og det lyng, som renerne holder af, medens dalene er dybt indskaarne og fjeldene gaar opi høie tinder, hvor sne og is her og der bliver liggende igjen, hvor varm sommeren end er. Saaledes er det ikkeiTorne Lappmark. Fjeldene, som der ikke naar nogen betydelig høide, bestaar af store sammenhæn- gende platoauer, paa hvilke sneen bliver liggende til i juli, og hvor der ikke forekommer nogen egentlig græsvegetation, men