282 THo1æ1Sø Amt Den herlighed for kautokeinofinnerne, at taales i Finland, mistede de i teorien i 1809, da Finland blev afstaaet til Rusland, og i praksis ved grændsespærringen af 1852, og de fordele-, som Norge havde af kodicilen, idet de norske finner taaltes i Fin1and, er nu borte. Saalænge den fastboende befolkning var liden, medførte be- stemmelserne i traktaten af 1751 ikke saa store ulemper som senere; finnerne havde i regelen tilstrækkelige beitesmarker for sine rensdyr, uden at de behøvede at komme de fastboendes eien- domme for nær, om de end ofte gjorde det. Den voksende fastboende befolkning optog efterhaanden nye rydningSpladse, og der indtraadte stadige kollisio11er mellem de fastboende og flytfinner. De fastboende klagede over, at finnernes renhjorder anrettede skade saavel paa deres udmark og udslaatter, som paa deres ind- mark, medens finnerne har anket over, at egne, hvor de fra gammel tid har ladet sine dyr beite, er blevne optagne af de fastboende. Klagerne blev mere og mere høilydte og foranledigedei l8423 regjeringen i Norge og regjeringen i Sverige til at nedsætte en komite for at tage sagen under overveielse. Forhandlingerne førte imidlertid ikke til noget resultat. Efterat grændsen mod Rusland i 1852 var bleven spærret, blev, som berørt, en hel del kautokeinofinner, der tidligere om vinteren havde opholdt sig i Finland for at faa vinterbeite for sine renSdyr, nødt til at overflytte til det Svenske sogn Karesuando, hvorfra de om sommeren drager over til Tromsø stift. Som følge heraf forøges antallet af ren, der om sommeren beiter idette Stift, og dette gav igjen anledningen til talrigere Sammenstød mellem finnerne og den fastboende befolkning. Klagerne over gjensidige forurettelser blev stedse mere og mere høilydte. I 1866 blev der nedsat en ny mellemrigskomité, hvilken kommission sammentraadte i Tromsø i juli 1866. Kommissionen bereiste Tromsø amt, og paa bekvemme steder holdtes møder, hvor saavel de fastboende som finner ann1odedes om at afgive møde til afgivelse af oplysninger. Resultatet af kommissionens forhandlinger var et « Udkast til Lov angaaende Lapperne i de forenede Kongeriger Norge og Sverige » samt et « Udkast til provisorisk Anordning angaaende Bevogtning af Renhjorde og Erstatning for Skade af Ren m. v. iTromsø Amt». I 1871 blev samtidig fremsat for Norges Storthing og Sveriges rigsdag forslag i det væsentlige bygget paa grundlag af et forslag, som i 1866 var a-fgivet af en samme aar nedsat kommission af norske og svenske mænd; men 1ovforslaget kom ikke istand, idet det ikke vandt bifa-Id i den svenske rigsdag.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/293
Denne siden er ikke korrekturlest