F1NNHR OG nEx. 283 Efter 40 aars forløb blev vedtaget «Lov angaaende Lapperne æ de .gl“?)“l’8Yl(’(Y(? KongPrWiger Norge og S—C—erige» a-f 2den juni 1888. De vigtigste bestemmelser i denne lov, der skulde gjælde i 15 aar fra 1ste januar 1884, er følgende: Finnerne har frihed til aarlig at flytte med sine ren fra det ene rige ind i det andet og at opholde sig paa de steder, hvor hvert riges finner efter gammel sædvane hidindtil har søgt hen, samt at betjene sig af land og vand saavel til deres egen og deres rens underholdning med iagttagelse af denne lovs forskrifter, som til jagt og fiskeri lige med rigets egne undersaatter. Medmindre vedkommende jordeieres eller l)rugeres samtykke dertil erhverves, eller usædvanlige veirforhold er til hinder for flytningen, maa svenske finner med sine ren ikke opholde sig i Norge til andre tider af aaret end i mai, juni, juli, august og september maaned, eller norske finner under de nævnte maaneder med sine ren op- holde sig i Sverige Under sit ophold paa de steder, hvor 1innerne har tilladelse til at la-de sine ren beite, har finner ret til i skog at betjene sig til egen fornødenhed af tørt og vindfald, ener og vidjebuske, samt tillige af voksende løvtrær. I Statens skoge erlægges herfor ingen betaling og heller ikke i private skoge for tørt og vindfald, ener og vidjebuske. Derimod er finnerne forpligtede til for de vok- sende løvtrær, som de benytter i private skoge, at erlægge en billig erstatning. De strækninger, i hvilke finnerne søger beite for sine ren, kan inddeleS i distrikter, inden hvilke de finner, som der op- holder sig med sine ren, skal være 11nderkastet ansvar for skade, som af rensdyrene tilføies den jordbrugende befolknings eiendom. Sker skade inden saadant distrikt, og kan det ikke opdages, ved hvis ren skaden er foraarsaget, paahviler erstatningspligten de 1inner, Som har sit tilhold i distriktet, og skal erstatnings- beløbet tilligemed skjøns— og Sagsomkostninger fordeles paa dem i forhold til det antal ren,C hvormed enhver af dem tilhører distriktet. ITromsø amt skal skade ikke erstattes i udmark liggende i en vis afstand fra jordeierens eller brugerens faste bopæ1, hvilken afstand for tiden fra og med 1ste til og med 7de juli bestemmes til 3 kilometer eller derover, og for den tid, i hvilken svenske finner forøvrigt har ret til at opholde sig i Norge-, til 6 kilometer eller derover. Domme, hvorved nogen i det ene rige er fældet til bøder eller skadeserstatni11g efter denne lov, kan fuldbyrdes i det andet rige. Vedkommende landshøvding eller amtmand i det andet rige foranstalter dommen fuldbyrdet og det inddrevne beløb tilstillet førstnævnte amtmand eller landshøvding.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/294
Denne siden er ikke korrekturlest