284 ’l’llOMS() A)I’l’. Er dom eller forlig, som kan kræves fuldbyrdet i ethvert af rigerne, afsagt eller indgaaet i sag angaaende fællesansvar, skal vedkommende a1ntmand eller la-ndSl1øvdingi det rige, hvori skade11 er skeet, lade beløbet forskudsvis udbetale Saadan refusion bliver da foreløbig at udrede af offentlige midler. Hos de er- statningspligtige kan de heromhandlede forskud inddrives paa samme maade Som for Skatter bestemt. Af betydning er bestemmelsen i denne lov om fællesansvar- lighed, og at SkadeserStatningen i det ene land kan i11ddrives i det andet I Norge er det ikke godt muligt at holde eksekution i ren; dels er renen ofte mager og lidet værdifuld, naar den kommer til Norge, og derhos er det ikke godt muligt uden 1innerneS hjælp at vide, hvem den ren tilhører, som man træffer paa, og finnerne kan unddrage sig sine forpligtelser ved ikke at lade sig finde. I Sverige om vinteren er det let at faa inddrevet skadeserstat- ningen sammen med anden skat. Pastor Sfo(ÐZɔ;fl(eth, som ansees for den mest entusiastiske for- svarer for fjeldfinnerne, har i sin bog “ Bidrag til kundskab om fi1merne-Þ, pag. 302 i et udkast til love foreslaaet i § 6, at soli- darisk ansvar for Skadeserstatning paahviler samtlige de finner, som hører til en by. eller udgjør et selskab. Man har ikke kunnet udfinde nogen anden udvei eller noget 1niddel, hvorved det kunde blive muligt for den fastboende at føre bevis for, hvo der eier de ren, ved hvilke skade er forøvet, ytrer F riis. Renen lader sig af den uøvede nemlig ikke saa let fa-nge, og selv om man fa11ger den, er det vel meget sje1den, at nogen fremmed af mærkerne i ørene kan kjende, hvem der er dyrets eller dyrenes eier. F inne11 maa derfor bringes til selv at
melde de fornødne oplysninger, og dette vil det først blive hver
enkelt magtpaaliggende at gjøre. na-ar han derved kan fri sig selv eller dog bidrage til, at de erstatningsbeløb, hvorom det gjælder, af ham kun blir at udrede med en vis andel, naar han nemlig kan oplyse, hvilke de andre er, hvis ren har været med at anrette skaden». At bevisførelsen uden dette middel som oftest vil være umulig, kan ikke benægtes, og selv den ivrigste forsvarer af nomadefinnen kan neppe nogensinde faa freden afsluttet mellem de stridende parter paa andre Vilkaar end at gaa ind paa fælles- ansvarligheden. Loven af 2den juni ]883 har ivæse11tlig grad lettet de fast- boende adgangen til at faa skade ved ren erstattet-, og i alminde- lighed er de fastboende tilfredse med loven, naar undtages endel opsiddere i de indre dele af amtet, som mener, at loven forlidet beskytter deres havnegange. Hvor der blot er tale om skade paa ager, eng og egentlig indmark, har finnerne i regelen vist sig
