Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/305

Denne siden er ikke korrekturlest

294 THos1sø Amt hvilken øde-lagde gaarde i Tønset og Elvedalen og ellers i vasdraget. Gaardbrugere og husmænd fra Østerdalen og Gudbrandsdalen reiste til Maalselven og Bardo for at rydde land. I 1789 optoges til rydning i Maalselvdalen gaardene Broder- sfa(l, ()lsborg, Fagerlidalen og T(1khOlmbz1gf(1“ og i 179l gaardene .?lIoen og Fleskmoen. I det sidstnævnte aar ryddedes i Bardo- dalen gaardene Eggm. Elve(—old og ()vr(1 Præst(—b(1kk(—. I aaret 179l kom Jon Simonse11 Kalbækken af Tønset og Ole 0lsen Brandvold af Lilleelvedalen med sine familier for at bosætte sig i dalen, og samme sommer Stod de første, tarvelige boliger paa gaardene Elvev0ld og Eggen færdig-e. Dalføret laa fjernt fra sjøen, og korn-Varerne maatte dels b“reS paa ryggen dels trækkeS paa kjælke; da de fik sig heste, kunde kløven bruges on1 s0mmeren, men vinterkjørseleu hindredes af store .snemasser. Med hakke og spade opbrødes det første agerla-nd. De to familier, som først bosatte sig, levede i lang tid alene; en kort tid af aaret ]793 boede en mand ved navn Ingebrigt Nilssen paa Viken; men han forlod snart pladsen, der saa blev liggende øde og angives som nyryddet først senere. Foged Holmboe traadte i den nærmeste forbindelse med de første nybyggere som raadgiver og hjælper og anviste dem de pladse, de burde optage. Disse første nybyggere fik understøttelse af den offentlige kasse og desuden af foged Holmboe f0rstrækning med korn, krea- turer og kontante penge. Indbyggerne var i de første 10Þ—2O aar fritagne for at betale skatter, men de havde store vanskelig- heder at kjæmpe med i de ubebyggede dale, og ikke sjelden maatte de savne det fornødne til livets ophold. Ikke faa flyttede derfor bort igjen. For at afhjælpe den nød, som i den første tid herskede der, skaffede Holmboe kolonisterne fødevarer og andre fornødenheder fra Bergen til et beløb af 538 rigsdaler, og maatte sætte sig selv i gjæld herfor hos kjøbmanden. Ta-kket være denne omsorg reddedes kol0nien fra undergang. Fra aar 1792 til 1804 optoges i Maalselvdalen følgende rydningsgaarde: G“ldhav (1792), Fredriksberg (l792), I’us-s(—I—(rbl)e1: (l792), Brandskognes (1793), Ne(l)“e L(*i1—bæk-moen (l794l, For- haalm“ing.vh(:“g (1797), Sandbakh-en (l799l, Somme1—bakken (l799), Finszmdet (1800), Fossha:1gPn (1801), Soll“i (1802) og Mauk(IaZe“ (1802) I samme tidsrum optoges i Bardodalen til dyrkning gaardene Àv(’(,I’(3 Pr(estebakke (l 792), ()verc.?atn (l793), Salfvaf)? (1793), Bangen (l795). Viken (l795) med ElvPnes (1797l, Hm(g(w (1800), Høiden (l8()2Ï), Moen (l803“l og .IeIwi)?g(*n (]803“).