Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/306

m-:BYGN1x(;. 295 Fra 1795 var der ikke tanke om at opgive dette nybygge, og fra dette aar gik dalens rydning frem og til sine tider hurtigt Enkelte af de ovenfor nævnte gaarde er optaget af følgende ryd- ningsmænd: I 1795 optoges Bangen af Reinholdt Tollefsen fra Salange11 og Viken af Karl Simonsen fra Tønset; i 1797 El1—enes af Ole Olsen den yngre; i 180O I—Magen af Karl Avlesen; i 1805 optoges den paany af Karl 0lsen; i 1802 Høiden af Ole 0lsen, som beboede pladsen til sin død 1813, da pladsen gik over til sønnen Peder 0lsen; i l803 Moen, oprindelig kaldt Dalen, af Peder Andersen; Jer- ningen af Jon Simonsen, den første rydningsmand paa Elvevold, som overlod gaarden til Sønnen og paany tog fat paa rydning; i 1805 Ry(lm“ny(—n af Even Larsen fra Strinden. I aaret 1797 fastsatteS grændserne for de fire rydnings- pladse, som da var 0Pt8—gl1G, nemlig Elvevold, Eggen, Viken og Bangen. De fire nævnte gaarde havde i l797 en besætning af 9 til 12 storfæ, 12 til 30 smaafæ hver, ligesom hver af disse gaarde havde sin hest. Agerland til udsæd af l til lP1,?“2 tønde byg var opbrudt ved hver plads. Udsæden var byg; paa Bangen blev udsaaet lidt rug, men rugen vilde ikke triveS godt. Paa samtlige gaarde stod allerede dengang de for driften fornødne bygninger-, fjøse, lader, lover og stalde færdige Nybyggernes første vaanings- huse var smaa. I aaret l8OO ta-lte nybygget 37 familier med 196 in(livi(ler. Det eiede 313 stykker stort og 511 stykker smaat kvæg og 39 heste. Biskopen i Trondhjems stift, der besøgte dalen i 18O(), skriver om kolonisterne: Den allerstørste del af dem er af en udmærket god art, sædelige, ædrue, fredsommelige, indbyrdes hjælpsomme, arbeid- somme og opfindelsesrige, en Stor del vittige haandverkere, især til landbrugs bygning ogsaa smede. alle vante med agerbruget og dets virksomhed. Ved aaret 1805 levede i Bardodalen alene paa de da 1O ryd- dede gaarde 10 familier, ialt 50 perSoner. Der var 67 melke- kjør, 156 smaafæ og 9 heste. Den samlede udsæd var 21tønder byg. Kornsæden gav efter nybyggernes udsagn i regelen 5 til ti fo1d. Desuden havde hver gaard sin potetager, der trivedes vel; der dyrkedes med held næper. Den forholdsvis store kornudsæd havde sin grund ivanSkelighederne ved at faa kornet fra kysten; de søgte at faa saa stor avling som muligt paa stedet. I aaret 1797 byggedes paa Viken et møllel1us for de fire gaarde, som da var optagne.