Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/307

296 ’I’IlOMSØ AMT. Holmboe skal være kommen i ka-ssemangel og blev suspen- (leret. Men før undersøgelserne af hans regnskaber kunde foregaa, afgik han i deeember ]804 ved døden, lidt over 52 aar gammel. L(ɔopol(] von Ben-h skriver om ham i l807: 1 «Foge(l Holmboe er død, og eI1dI111 før han døde, saa regje- ringen sig nødt til at afskedige ham fra hans embede. Men Ba-rdojord vil blive ham et misundelsesværdigt mindesmærke, som kaSsemangel og tiden ikke saa let igjen vil tilintetgjøre.» To af Hans Nilsen Hauges disciple, Iver 0lssøn Ga-bbestad og Ole 0lsen Bache havde vakt bevægelse i Maa-lselvdalen og lært, at folk skulde afholde sig fra arbeide. Hauge reiste da selv til Maalselv(lalen efter opfordring af Iver Halvorsson Finsel paa Bar(lojordet. Hauge udtaler sig saaledes om sine disciples virksoml1ed: « Det meste, som saarer mig, er, at de, der haver opvakt folket- her, har ikke drevet de opvakte og opmuntret dem til arbeide.» Hauge bad folkene passe vaaraannen og tog selv del i samme. Om sit besøg der skriver han: «Jeg fandt der megen u(lyrket jord, hvorfor jeg proponerede for nogle familier syd paa Norge at flytte der nord, som ogsaa skede, og de fik der bedre kaar, end de før havde. Fra Bardojordene reiste jeg nedad en strømelv til Bardofossen. Her saa jeg leilighed til, at vandet kunde dels ledes, dels mineres igjennem fjeldet langs fossen, Saa at derved kunde drives sauge, stampe og flere slags maskiner, som var stor mangel paa der i landet, ligesom og tømmer kunde ledes der- igjennem, som ellers slaar sig i stykker i fossen. En mængde birk— og orreskog bliver der opbrændt som braater, hvilken aske kunde bedre benyttes, naar den blev samlet og deraf tilvirket. potaske; thi tilraadte jeg nogle fra 0pdal ved Dovre at reise did for at anlægge potaskeri.» De foretagender, som Hauge bragte paa bane, strandede, da Hauge kort efter blev fængs1et. Folkene i Maalselvda-len og Bardo var i mange aar hau- gianere. “ Efter Holmboes død blev i Maa1selven og Bardo rydningen af land i en aarrække hemmet. Indvandringen stansede næsten aldeles, og kun faa nye pladser optoges til rydning. I Maalselv- dalen opryddedes saaledes kun Øvre ]å6’‘fT’b(BkTlIOPI) (1811), og i Bardo Rydni“ngen (]805), Bi-rkejbsshaug (1805), Krok(m (1809), Masterbakken (1811) og KirkemoeY1— (1813), alle i dalens ydre del og paa Bardojordet og optagne af tønsetinger, der var beslægtede med de første kolonister. I l8l5 fandt den første skyldlægning af rydningspladsene i Maalselven og Bardo sted, og denne efterfulgtes af nye forret-