Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/311

3O O TROMS(Z) A MT. 1—-Lyngenfjorden var i begyndelsen af forrige aarhundrede saa lidet beboet, at endnu i 172O Lyngen og Ulfsfjord blev betjent fra Karlsø, og Karlsø selv var kun et anneks til Tromsø. Missionærernes berettigede iver fik først Karlsø udski1t fra Tromsø og gjort det til et eget præstegjel(1; efter kvænernes an- komst skiltes igjen Lyngen fra— Karlsø. I l801 bestod Lyngens menighed allerede af l728 mennesker-; den var altsaa ikke af de mindste i Norge; blandt dem var kun 104 nordmænd; de øvrige for det meste virkelige finner (kvæner), som boede i huse som nordmænd, og dyrkede marken.» S(’h))’ftZ(’)’ skriver om bebygningen af Skjervø præstegjeld: «Bøndergaarde ligge paa søebredderne af øerne, item langs med søekanterne paa— begge sider af Rotsund og Maursund strøvis langt fra hinanden, dernæst paa begge sider af Reisenfjord og Vi mil op efter Reisen elv; i Strømsfjord ikke uden 2 gaarde paa nordre side nær ved gabet; paa begge sider af 0xfjord indtil botn, og 1 ved 0Xfjordvatn. Ingen bor høiere op eller dybere ind i landet, nemlig over den førberørte V—1 mil efter Reisen elv; ingen efter Botn elv; ingen østenfor 0Xfjordvatn, men det indre land i11dehaves af de svenske øStflnner om son1meren, og er ganske forladt om vinteren, I Reisens hovedfjord er ingen 11ord1nands gaarde — men alene 8 kvæners, som fra Torne Lappmark er komne; deres gaarder, hvilke de tildels selv have ryddet, tildels af norske sjøfinner faaet. I Strøms indfjord er kun 2 nordmænds, ingen kvæns ellers fine gaarder. I Oxfjord er ingen nordmands, men 2 kvæners gaarde, som have været jorder af finner ryddede. I Rotsund og hVî8ll1’S11Il(1 er det mest nordmænd, som bo.— VækstIivet. SpI’e(I11i1Ig af frø. I Tromsø amt, hvor store strækninger først er bebygget i forholdsvis sen tid, er der flere steder an- ledning til at se den indflydelse, Som kulturen og husdyrene har paa udbredelsen af planternes frø og derved af selve planterne. Norman har i sine arbeider over den a-rktiske flora samlet mange iagtta-gelser ei alene over den n1aade, hvorpaa planternes frø spredes ved husdyrene og ved kulturen, men ogsaa ved fug- lene, ved elvene og havstrømmene. Havstrømmene fører med sig store masser af tarer, som ryk- kes op i storm og føres af strømmen fra strand til strand.