Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/314

V.EKSTLIVET. i et tidsrum af omkring 8O aar, og var, fraregnet et kort vei- stykke nær sjøen, aldeles blottede for kjøreveie. Der var ingen stadig færdsel med hest mellem kysttrakten og den indre del af dalen. Man drog først i baad opad elven fra Maalsnes til Moen, omkring et Snes km., og var der indenfor henvist til rideveie, som havde gjort sig selv, og hvor al transport af folk og gods foregik paa hesteryggen. Men saa byggedes der fra midten af 6O—aarene og senere hen lange chausseer gjennem dalen, hvorved de indre egne sammenknyttedes med kySten, Maalselven med kyst- trakten Malangen, Bardo med Salangen. Der udviklede sig snart en betydelig trafik paa disse veie, og fra Salangen, hvor planten, som overalt paa kySten, havde vokset i lange tider, kjørtes der opad Salangsdalen læs til den grænd af gaarde, som ligger om- kring Bardo kirkested, i regelen endestationen, hvor der gjordes længere rast. Om vinteren førte læssene ofte hø med fra kysten, hvormed hestene fodredes under opholdet omkring kirkestedet. Da indfandt planten sig hist og her ved veiene mellem sjøen og endestationen, og i største mængde paa denne sidste, saavel ved veiene som i engene. Planten viste sig i Salangsdalen paa Livelten i aarene 1866—69, ved Bardo kirkested først i 1873 og ved chausséen mellem dette og Salangsdalen i tiden mellem 1879 og 1883. Trefingerurt 6s“ibbaldia proeumbens) har steget ned i lavlandet langs liernes fæveie og langs sæterveie og landeveie. Den er en af de fjeldplanter, som kulturen ved hjælp af kreaturerne fører fra høiden ned i lavlan(let i retning mod kulturfladerne. Ryllik (aChillea millefoliu-m) er i indlandet og indenfor fjord- bundene, ja undertiden selv i det indre fjordbelte, ikke nogen oprindelig vildtvoksende plante, men en som fra først af er ud- spredt ved kulturen-. Det er hovedsagelig ved hesten, at den er udspredt paa langt hold. Balderbraa (matriCaria inodora) følger overalt nøiagtig kulturen, bopladse, fjeldstuer. Dens forekomst selv ved en telegrafstue paa fjeldet og ved en skoghuggerhytte langt inde i udmarken, medens den fuldstændig mangler udenfor disse af kulturen tilveiebragte eller berørte lokaliteter, godtgjør, at den i disse indre egne ikke er nogen oprindelig vildtvoksende plante, men overalt er indbragt ved kulturen,— først og fremst ved sæden i agrene, men da den ogsaa meget hyppig optræder i egne, hvor ethvert agerbrug mangler og maa mangle, ogsaa paa anden maade, sandsynligvis ved hus- dyrene. Bringebær (?rubus idæ-us) er som andre bærplanter hovedsagelig udspredt ved fuglene. Dens spredte forekomst paa de yderste øer og i de høiere regioner, hvor den ikke formerer sig paa stedet, skyldes aabenbart fuglene, navnlig smaafuglene.