Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/318

jili.B jem-im-a; brod-telg, polyst“i(:um spim1—losum,— polypodi“m phegopterÞis- V.i-2KS’I’LIVE’l’. 307 -8íZ”I.’(lffí(“(l.’ fjeldflok, Z)OZ(3IIlO]lI.lI]M— (—om-ulmm; skog-stjerneblomst, stel- (a-1“ia m*mm“um; rød pragtstjerne, melandrium —S“íZ’I’(’Sf2’(’; ljaablom, par- nas-s“ia pal“sfris; mark-søte, (I(’)2ff(lR(I (—(m:Z)e.(:tris,— marikaabe, (tZ(‘h(?))Il“Zl(l B—“lgaris; eng-marimjelde, melampyr?1m pratmve; skog-marimjelde, m. silv()st)—P. . De ovenfor nævnte eri mer eller mindre grad høie, statelige planter, der tildels gir ly for smaa vækster, som: L“im?aBa borealis,— øientrøst, euphra.S“ia O)f(’í“)2(tZ“i8; gjøkesyre, oxalis (l(’(’(O—S’(’„(I; tættegræS, pinguiCula vulgaø“is,— aabenblomstret vintergrøn, pyx-Ola rotm1dijblia; kugleblomstret vintergrøn, pyrola m-inor; ensidig vintergrøn, py1—Ola s(Z(—e(n(la; skog-stjerne, triental-is (9lI)’()]1(P(t; mark-fiol, (Piola 1“(m-iI?(1; myr-fiol, kr. pal:(str‘is. Af græs kan mærkes: Mi1jegræs, miliu-m (îffusu“m-; rørhvein, (—al(meagr()sfi.s phragmito-i(l(—s; sølv-bunke, aira (’(I38ZIiZO8(l-; lund-rap, poa nemoralis, og de vellugtende: g-ulax, (l)l„I(l.].?(l“]2fltIl)lI odo)“atum og marigræs, hiero(—hloa bo-realis. Og af bregner: Strudsevinge, st1“uth1iopl(‘1“Zi.s g(’)’m(tIlí(‘(IW; skog-burkne, a.splmiu-m tredelt sisse1rod, polypo(lium (lryopteris; polypo(lium-rh(eti(—e1m; almin- delig sisselrod, p()lypodiam vulgare; tag-bregne, “aspi(limnW lem-hifis: skjør-lok, (“ystopteris —fl-agillis og marinøgle, botry(—hi:1m lama“rlia. Blandt strandplanterne kan nævnes: Østersurt, stenh(m:—marm mai-—itima: strand-sødgræs, gfy(—er-ia mari- fima; strandkjeks, h(lZO—8(’l“(L—S S(’O(i(’lli)Il; strand-kjæmpe, plantage mari- tima, og strandrug, (Zlym:(s arenari1(s. å Den ovenfor omtalte flora i amtet hører hjemme paa den del af fastlandet, hvor glimmerskiferen er fremherskende Inde i landet henimod rigsgrændsen, hvor bergarterne tildels vanskeligere forvitrer,’ er floraen fattigere; paa mange steder er fjeldene dækket med store stenrøser med meget tynd plantevækst. Ved hjælp af «ñ:Norges arktiske flora», af hvilken l bind af den specielle plantegeogra-fi er udkommet, kan man danne sig et begreb om floraens rigdom og udbredelse i de forskjellige lands- dele, idet samtlige fi11desteder for hver enkelt plante angives. ÂvO7’Ml(lN angiver voksesteder for ca. 344 af de i det nordlige Norge forekommende planter. Af disse findes 236 i Tromsø amt. Det samlede antal af arter i amtet er meget større. Norman har angivet det samlede antal planter paa selve Tromsøen til 281, og de i den hidtil udkomne del af hans spe- cielle plantegeografi fra Tromsøen beskrevne antal arter udgjør 126 eller af det samlede antal nær 45 0f0. Lægges dette forhold til grund, saa kan man antage, at der i Tromsø amt ialt findes ca. 524 art-er af planter.