Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/33

Denne siden er ikke korrekturlest

22 ’I’ROMSØ AMT. Kyst og fjordherrederne skulde efter disse ta-l have ligemeget eng pr. individ; her er imidlertid at erindre, at enge11s størrelse i de forskjellige herreder er beregnet efter antal af kvæg, og i kystherrederne giver havet saa megen hjælp til jo’1;ingeJ1Jgforn1 gi-j§lgeafia-Id og tagg at engens areal maaske blir noget for stort. Mest eng,.332 ar pr. individ, har indlandsherrederne. Ulige gunstigst stillet med hensyn til skog er indlandsher- rederne, hvor der er hele 156 maal skog pr. individ; paa den anden side er udbyttet af flskerierne i kystherrederne hele 47 kr. pr. individ. Erindres bør det (log, at folk fra fjordherrederne og ogsaa fra indlandsherre(lerne søger til Lofoten og Finmarken eller baade til Lofoten og Finmarken under de store fiskerier der. I1a11(lSlmbeI’1IeS kaI’a-kteI’. Tromsø amt har den n C s V . atur —O f’o-1Zgmer og er over store strækninger et alpeland. Oberstlieutnant ff. B(mg, der ledede opmaalingsarbeiderne i Tromsø amt, bemærker om landets konfiguration: §:Efter den forestilling, man a-f ældre karter og beskrivelser havde dannet sig, skulde der kun langs kysten af fastlandet fin- des høider paa omkring 4000 fod, medens det indre skulde være et plateau paa omkring 15OO fods høide med enkelte fremra- gende toppe. Denne forestilling er imidlertid falsk. Det er Saa langt fra, at en saadan almindelig sænkning af Pg)1Ë1j;inet finder Sted, at det tvertimod stadig thbæver sig in.dad, indtil det i en afstand af Ei a 4 mil fra grændsenV gaar op til omkring 6000 fod, ligesom dets almindelige form er saa langt fra plateauets, at den tvertimod har den mest udprægede alpekarakter, jeg har seet, uagtet jeg ogsaa har arbeidet i Romsdals a.mt, med hvis former den for- øvrigt har adskillig lighed. Mærkeligst i denne henseende er halvøerne mellem Rdl-9.Z7O—)’d og (Ý(fZv)jord og mellem denne og LyngenZ)or(l samt denne fjords omgivelser i det hele. Dels enkeltStaaende med de besynder- ligste former, dels sammenhængende i grupper med n1ellemlig- gende sne— og isbræer, gjør den mangfoldighed af fjeldtinder, som her kan oversees, et næsten overvældende indtryk Fra disse strøg fortsættes alpena-turen i sydost og syd næsten uafbrudt og opfylder amtet indtil nær ved grændsen; kun bliver maaske fjeldgrupperne noget videre og lidt mindre forrevne Det eneste lavlandSparti, jeg ved at nævne i disse Strøg, er egnen søndenon1 Bals()“or(l(w. omkring T(1g?—al“ og ]V)“(1l1(frøsk1Patn, hvilken indtager omtrent 3 kva-dratmil og omgives af en rad mægtige tinder: M(mrtimVmw(‘. JI(INkff)l(((’I’)t(’. Halr(u-(m“e og Dur- TR(l(lZ—S’fí7l(Z(Jl’)1(‘’ m. fl. —-W—