Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/334

SKOG OG MYRER. 223 og Strømsmoen. Disse skoge blev ved dom Staten fraskilt i 1848, da de var endnu saagodtsom urørte; der havde hidtil ikke fundet nogen tøn1merdrift i det store sted fra de øvre dele af Bardo. Sammen med Nordmoenskogen var disse skoge i 18581 endnu de bedste skoge i hele Maalselven og Bardo, men blev snart forringet. Derhos var der i 1858 god skog paa en liden Brandskogen tilhørende Strækning med i regelen tætstaaende furuer, opkomne efter en skogbrand, videre en omtrent 1 fjerding lang og Ve fjer- ding bred furumo under gaarden Elverum bevokset med ungfuruer i den tættest mulige bestand og af den skjønneste vækst, ogsaa opstaaede efter en gammel brand; paa visse dele af gaarden Kirkenes’ skog fandtes dels nogle tættere partier af ungskog, dels nogle spredte rester af ældre udvokset skog af store dimensioner; og endelig var der den omtrent 11Z2 fjerding lange og 1 fjerding brede Nord- moenskog tilligemed den nærmest tilgrændsende del af Nymoen.9kog(m, endelig skog ved Frihedsli. I de fleste af de ikke særlig nævnte skoge fandtes dog endnu hist og her lidt større bygningstømmer og noget smaat sagtømmer ligesom lidt sparsom eftervækst og tilvoksende ungskog. Paa de ovenfor nævnte undtagelser nær, betegnede Barth det hele som en eneste stor og fuldstændig ruin, hvor man ikke øiner nogen mulighed for atter at bringe en bedre tilstand tilbage; med hensyn til deres reproduktionskraft var skogene fuldkommen afkræftede. Denne forstmester Barths skildring af tilstanden af skogene i Maalselven og Bardo maler maaske lidt for mørkt. Men den formindskede flødning i vasdraget viser, at skogbestanden er medtaget. Som før berørt, taaler skogen her kun en saare ringe hugst, og dette er en erfaring, som ikke noksom kan fremhæves, hvor det gjælder behandling af eller kjøb og salg af skoge nor- denfor polarcirkelen, at reproduktionen gaar overmaade langsomt for sig. Sk0gd1’ift. Løvskogen, som har stor udbredelse i de indre fjorddjstrikter, men er sparsom ude ved kysten, afgiver det for- nødne brændse1 og lidt til udførsel dels til Lofoten, dels til Fin- marken. Den skal i Ibbestad og Kvænangen være tiltaget noget, medens det fra samtlige øvrige herreder heder, at den er i mere og mindre grad aftaget. Birkeved sælges især fra Ba1sfjorden og Maa1selven, som forsyner Tromsø by med brænde; lidt sælges ogsaa fra Lyngen, Malangen, Bardodalen, Lenviken og Tranø. Der- imod maa man i Karlsø, Hillesø og Berg tildels kjøbe brænde. Enkelte steder i Bardo vokser siljen saa villigt og stærkt, at man skjærer af og sætter ned siljekvister langs veie eller