TR(mSø Amt Balsfjord staaende skog. Endvidere den øverste del af Signal- dalen, nemlig strælmingen fra Parasda1en og Stordalens sa-mmenløb indtil den svenske grændse, saalangt skogen strækker sig. l Amtsthinget bestemte, at der fastSætteS Vedtægter til be- varelse af værnskogen for herrederne Kvæfjord, Salangen, Bardo, MaalSelven, Lenviken, Hil1eSø, Lyngen og Kvænangen. Lov af 27(i’e juni 18.9(2 forbyder udførsel af trævirke fra Nordlands, Tromsø og Finmarkens amter. Udførsel af birkebark, næver og tøndebaand er tilladt fra Tromsø amt ved kgl. resolution af 12te juni 1895, idet bestem- melse i lov af 27de juni 1892 om adgang til dispensation fra nævnte lovs forbud mod udførsel af trævirke fra Nordlands, Tromsø og Finmarkens amter er gjort anvende1ig paa Tromsø amt, saaledes at birkebark, næver og tøndebaand tillades udført. Birkeved er ikke medtaget under tilladelsen. Tjære er ikke omfattet af udførselsforbudet. Om skogenes udbredelse i midten af det attende aarhundrede (l743), især om furuskogens, finder man oplysninger i major P. S(?h)l“ítZ(’)’8 eksaminationsprotokol vol. 24 i grændsereguleringens arkiv i rigsarkivet Furuskogen har nu mindre udbredelse paa mange steder, end den havde den gang Om Ibbestad eller rettere om Astafjords præstegjeld heder det: Skogen paa øerne er lidet og ringe af smaa l)irkekrat til ved. Ved søekanten heller ikke mere. IV Grafjorden paa dens bred er kun l gaard paa vestre side, der har noget furu til hustømmer. Østenfor denne fjordsbotn er furuskog til bygning paa østre side af Skoddevatn (Skodbergvatn) 1Z2 mil lang, îZ’‘s mil bred, kongens almending. I Gratangens fjord paa fjordbredderne er bare l)irk og older til brændeved, ligesaa Søndenfor dens botn, paa eidet til Har- jangens fjord. . I Lavangen ligesaa alene birk. I Salangensfjord paa bredderne alene birk; ovenfor botn îf4 mil østenfor Øvrevatn begynder furuskog, og strækker sig nord et par mile lang henimod MalangenS skog, 1 mil mer og mindre bred, Som er den bedste i dette gjel(l og kongens almending, hvoraf almuen betjener sig til husbygning. ’ I Reisen.fjor(l østenfor botn er og furuskog, som gaar sammen med forbemelte Salangens skog, kongens almending. Sagbrug og saltSyderi haves ei. Om Sørreisen heder det videre: Skoge østenfor Reisenfjord er furu og birk, der gaar sammen med Salangens skog i syd og med Malange11s skog i nord og
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/341
Denne siden er ikke korrekturlest