Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/347

336 TROMSO AMT. de sidste fuldproppede af plantefrø, eller ogsaa fjær af ravn, medens pla)zten— aldeles —ikke .fö“l’(*ZiO))lTIl(?)’ paa —noget andet sted i nær- heden Undertiden kan en fugletue, som ligger høit over havet og fjernet fra al anden multevegetation, være ganske overgroet af planten. At sjøfuglene ynder at opholde sig paa de store multe- myrer, har man havt anledning til at bemærke paa Store Tamsø i Porsanger, en ø, som hovedsagelig kun bestaar af en eneste stor multemyr, omgivet langs stranden af en Strimmel af andet slags lænde. Midt paa denne flade multemyr, hvor der ikke fore- fandtes nogen forhøining, hvorpaa fuglen kunde slaa sig ned, og som den ellers sætter saa stor pris paa, var der store flækker, tæt oversaaede med fjær af maase. Der maa altsaa have været noget særdeles tiltrækkende ved multemyren, naar fuglen, trods det for den ubekvemme terræn, slaar sig saa til ro der, at den kan efterlade saa megen fjær. En meget befaren fisker, bosat paa Senjenøens vestside, har berettet, at han har seet maaserne. navnlig stormaasen (la-rus marim1s) .fraadse i multer paa de om- liggende øer. Det bliver saaledes let forstaae1igt, at planten, uagtet den ikke kan være kommen did ved hjælp af havets strømme, er saa usædvanlig hyppig paa Smaaøerne og holmerne, sjøfuglenes yndlingsopholdssted. Paa fastlandet og navnlig i ind- landet har, foruden de fug1e, som færdes der, vistnok ogsaa lam-neie bidraget en del til plantens udbredning. Paa Indrefinmarkens plateauer lever den i multetiden næsten udelukkende af mu1ter. Naar den blir skræmt paa en multemyr, hvad den let gjør, og den lange fastetid med en dessertret som eneste kost er vel lidet egnet til at opretholde dens mod og energi, staar der under flugten og skrækken «en sprud af multe- grød fra dens bag». Paa disse plateauer kan man se hundreder af spirende multefrø i aa-rsgamle bjørneekskrementer. Dyreliv og jagt Jagten i engere forstand, det vil sige jagt paa rovdyr, paa ryper, tiur og aarfugl og andet madnyttigt vildt er ikke af særlig stor betydning som næringsvei betragtet. Dog er fangsten af ryper ikke helt uvigtig, og hertil kommer forskjellig anden jagt som omtalt i det følgende. Større betydning har jagten paa hval og ishavsfangsten, hvilke er omtalt i et særskilt afsnit. Indsamli11g af æg og dun foregaar paa forskjellige vær.