Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/35

24 TR()MSO ANl’l’. Z)“(1l1l, mod nord den underlig formede P()ZI’(l1’fJl)(Z. Nedstigningen er temmelig brat. Vandringen ned gjennem Sig-naldalen er en af de vak- reste i a-mtet. Østlig er det førnævnte Ma11dfjeld, der fra denne side øverst oppe viser besynderlige figurer i klippen, hvoraf flere liva1g“tig Ser ud som mennesker. Endnu besynderligere (lan11elser i klipperne skal der være i Kit(l(cl(w, et kortere dalføre paa den anden side af Man(lfjel(l. Vestlig ligger Polvarti11(l og Off111“fiml. Dalen er over- ordentlig imposant og minder om Romsdalen ved Romsdalshorn og Inderdalen med Dalataarnet; især minder Ottertind om dette sidste fjeld. Ottertind siges at være ubestigelig. Fra —S’e(jel(—en i Balsfjorden kan man gaa op og østover, til man naar Lakselven i dens østre løb, og kan saa følge Lakselvens dalføre ned til Sø1—fjorden inderSt i Ulfsfjord. Østlig sees den spidse, maaske ubestigelige ]’igfii1d, Dm-“m(1(1lsti)?(l og L(mgZj(—f(lfi):d (Gukkesgaissa“) med Sne og isbræer, og endelig L(Ik8(’Zl’ffíD(Z(”TW(’. en B D række tinder, der antages at være eller ser ud til at være ube- stigelige. “ Veien over Laksvatn og Holmebugt er kort og let. Fra Laksvatnbugt paa østside11 af Balsfjorden er det en 1;*‘2 times vei til Laksvatn, som er fiskerigt. Man kan ro over vandet eller gaa- langS med det. Fra vandet er det kort til Sørva;sbotn, den in- derste del af Sørfjorden. Eidet mellem Balsfjorden og Sørfjorden er kun ca. Vi mil langt. I Sørvasbotn er strømmen ofte for strid, til at man kan ro. Amtmand Blom der har den ældre opfatning af naturskjøn- hed. ski-iver: Z« Den østre kyst af den store l‘V(I(l(j.Y]j()l“(l er ogsaa rig paa smukke situationer, og naar man omseiler Rollenø, finder n1an, især paa og omkring Ibbestad præstegaard, en fri og frodig egn, men endnu smukkere finder man det saakaldte Giesund, fra Vaagfjorden til Gibostad, hvor øiet neppe skal fæste sig paa nogen plet. uden at opdage naturskjønhed. Dyrøen og den lige- for liggende Tranø danner in(lgangen til det fire mile lange Giesund, der overa-lt fra naturens side ikke giver det mindste efter for det smukke Tron1øsund ved Arendal. Fra Gibosf(1(l til .B(Il(.8j()l’(Z(W, en betydelig gaard ved Strøm- sun(l, er kysten vel mindre venlig og fjorden mere aaben og haard, ja af og til ser man havsøiet, nemlig imellem Senjenø og Hvaløen, men det har endnu intet af Sa-ltens og Helgelands kyst- 11atur; thi alt er skog og græsbevokset og fjeldene lavere, skjønt Benf.s;jor(lsfiml(—H nærmer sig en høide a-f 33()()(l fod.l Fra Bentsjorden pasSerer man Balsfjorden til kjøbstaden Tromsø, og har da Hvaløen eller so1u den her kaldes, Qualøen paa den vestre kant, og skjønt fjeldene nu mere og mere høine1— sig, er kysterne livlige og tildels s1nukke. ‘