Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/350

1)vHEI.1v OG .1AGT. 339 mindre. Der var en (løraabning i en af endevæggene, og ligesaa en i mellemvægge11, men de var uden dør og kun af den stør- relse, at bjørnen halvt krybende kunde komme ind; paa indre siden af mellemvæggen var anbragt paa tvers en flad Stang af birketræ, der med sin ene ende var fæstet i langvæggens anden omfarsstok, dog saaledes at den anden ende kunde bevæges frit op og ned langs mellemvæggen; den opstilledes saa, at 12 stene af ca-. 30 kg.s vægt hver var anbragt paa samme, efter at enden var balanceret op til at staa som fældeindretning. —— I forbin- delse med fældein(lretningen var der anbragt et beite af kjød omtrent 50 cm. indenfor døraabningen og lige overfor denne, saa at naar bjørnen skulde til at tage fat med beitet, passede dens hals netop overfor dørstokken, saa at naar fældestokken med sin stentyngde faldt, blev bjørnens hals indeklemt mellem denne og dørstokken. . Hinnøen er ved det smale Tjel(lsund adskilt fra fastlandet; over dette sund er bjømen kommen til øen. Der berettes, at en forbifarende, der mødte bjørnen svøm- mende, dræbte den ved at kaste en line om halsen. I Kanstadfjorden er et sted, hvor en bjørnejæger i saakaldt bjørnebaas fordum fangede bjørne. Dette fangstredskab var istand- bragt af svære tømmerstokke, hvori Stod indsat tykke, i enden tilspidse(le pigge af haardt træ, og var indrettet saa, at naar bjørnen kom og skulde gribe et dertil fæstet aadsel, faldt en eller flere saadanne op i veiret stillede Stokke ned paa den og holdt den formedelst sin store tyngde saa faSt, at den ingen vei kunde komme. Dette synes at være en fangstmaade, som svarer til den ovenfor omtalte af finnerne benyttede I Lyngen fangede man ogsaa bjørn med saks og med snare. Paa dertil passende steder, hvor bjørnen havde sit tilhold, an- bragtes der indhegning eller gjærder med to til tre aabninger af ca. 1 meters bre(lde. I disse aabninger lagdes da enten saks, paaspæ11(lt og skjult under jordoverfladen, eller ogsaa en snare af vel fingertykt taug. Tauget var i sin helhed omviklet med smaa løvris, forat bjørnen ikke sku1(le se tauget nogensteds. I de nævnte aabninger anbragtes et større træ, hvortil enten Saksen eller snaren fæstedes. Ul“1.—en (t“anWis lupus) følger gjerne renen; den var næsten for- svundet i en række af aar, og i tiaaret 1880—-9O blev der kun skudt 4 ulve i amtet. I de senere aar begynder den at vise sig igjen paa mange steder paa fastla-ndet, og den er ogsaa iagttaget paa Kvaløen. Nogle ulve blev skudt i l897. For nogle aar tilbage var der endel ulv i Tromsøsundet, saaledes i Oldervik.