Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/352

1)YBEI.1v OG .1AGT. 341 tragtet i Rusland end skind fra Tyskland, men da der ikke var nok hjemlige skind, blev forsyningen hentet andetstedsfra. Endnu i 80—aarene indførtes skind fra Bergen for at byttes med russerne, men nu er den russiske skindhandel ubetydelig. — En hel del af de skind, som produceres i amtet, gaar nu til Bergen. “ Blaaræv, korsræv og sølvræv sælges i ringe mængde til tu- risterne, og prisen paa et sølvrævskind kan naa op til l50 kr. Ellers er et ræveskind i Tromsø værd 7 kr. Ogsaa hvidrævens eller fje1drakkens skind har lidt betydning i skindhandelen, med variabel pris af 2—7 kr. I skogbygderne i Maalselvda1en og Bardo er der maar (mu- stela mai-t(—s). Røiskaften (mz1stela ermiinea) er almindelig ogsaa paa øerne. Naar den begynder at gjøre skade paa madVarer i husene, fanges den i fælde. S)zemusen (musfela nivalis) træffes ofte paa fjeldene, især i lemænaarene. i Oter (lutra 1:ulgaris) er høist almindelig og fanges i et stort antal. Sandsynligvis kommer aarlig omtrent 5OO oterSkind i handelen. Der betales 9—-1O kroner for en oter. Nogle spiser oterkjød. Oteren fanges dels med jern og dels skydes den. I Helge herred siges der at blive fanget 200—300 Oter aarlig. I Berg herred 6O—-8O oter. I Karlsø 2O—3O oter. Paa Bjarkø skydes endel Oter af finner. Til Dyrø kommer fremmede for at fange oter. Oteren gaar ogsaa op Maalselven helt til Bardo. Ogsaa i Hi1lesø, Tromsøsundet og Ibbestad fanges oter. I Tromsø by molo har en oterfa-milie holdt til i bryggerne i mindst et halvt Snes aar. Værdien af et oterskind er omtrent 1O kr., og for 2 Oter- skind giver russerne en matte mel. i Oter fanges ogsaa med den saakaldte stok — en slags fældeindretning, anbragt i aabningen af hul1et —, hvor Oteren om dagen har sit tilho1d; den bestaar af to ca. meter1ange træ- Stokke af birketræ. I den ene ende er stokkene fæstet sammen med en gjænge. Den indre side er i begge Stokke forsynet med ca. 5 cm. lange jernpigge. Den ene af disse, grundstokken, fæstes godt med stene tvers over hul1ets aabning, hvorimod den andens, øvrestokkens, ene ende med dertil anbragt stentyngde balanceres op saaledes, at naar Oteren begynder at trænge sig op i hul1et, falder stokken ned, og Oteren klemmes imellem. 0terens skind var, efter Blom, i 1827 handelsvare til rus-