Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/355

Denne siden er ikke korrekturlest

344 TROMSO A1æ1T. Storkobbe)z (phoCa bar-bata), i regelen svarende til haverten eller etmeren, er den almindelige sæ1, som er gjenstand for fangst i Ishavet. Den kaldes undertiden feilagtig grønlandssælen. Paa kysterne af-amtet skydes den af og til. S1“artsiden eller grønlandssælen (pho(“a gi-o(mlandiea), af fan- gerne kaldet kvitsjøsæ1en eller Jan Mayensælen, fanges af og til i amtet. Det er den, som virker ødelæggende paa fiskerierne i Vestfinmarken, ligesom det er den, som almindelig fanges i Hvidehavet og ved Jan Mayen. Klapmysen (k?ystophora (“ristata) er gjenstand for fangSt i Ishavet, hvor den forekommer rigeligst iDanmarksStrædet, medens den ikke optræder østenfor Spitsbergen. Nu og da skydes den inden amtet. Rings(Plm (pho(*a an-ulata) forekommer neppe i Norge, men meget af den smaakobbe, som fanges i Ishavet, er ringsæl. Tilforn, skriver Kraj7, skjød sjøfinnerne en stor del kobber om vinteren ved de yderste øer af Helgø sogn. Nu sees sjelden kobber paa denne kant. Kun i Sørskarvaagen paa Kvalø og ved Fladvær indfinder sig om vinteren stenkobber. Af sæl skydes i Berg maaske 50 stykker. Havert fanges nu og da; den kaldes her kigneb. Sæ1 fangedes før i Bjarkø, saaledes ved Froholmen. I Helgø herred skydes endnu noget sæl; der har ogsaa været skudt en og anden ertner. F innernes navne paa endel af disse pattedyr er: Bjørn, guo“v(?öa. Ulv, g-z(mpe eller stalppe. Gaupe, albas.— jærv, g(Pfke. Ræv, rieban. Oter, (*(e-m“(Zs. Lemæn, go(l(le-sapan. Ekorn, oares. Røskat, buoida. Ha-re, njoammel. Hund, bæna. Elg, sarva. FugIe11e. Ro1y?ugle i amtet er: — Land(11men (aguila (—hrysaet()s), som forekommer hist og her. Hm-m“nen (aguila albiCilla), den almindeligste rovfugl, lever fornemmelig af sjøfugle paa fuglebjergene, af fisk og af ryper. Den pleier ikke at tage sjøfuglene i flugten, men den slaar ned paa dem, medens de sidder paa fuglebjerget. Den før meddelte rovdyrsstatistik viser, at der aarlig er betalt skudpræmie for 4O—113 ørne i amtet, men i 1883 betaltes for hele 314 stykker.