1)YBEI.1v OG .1AGT. 349 søgt skjul i de opreiste barhytter og gaaet lige i de der opstillede snarer. Anderledes er det med tiuren. Den gamle fugl trykker aldrig, og den unge fugl trykker neppe til udga-ngen af august maaned, men griber, naar den jages, straks til vingerne. I Maalselvdalen fanges i enkelte aar nogle hundrede styk- ker tiur. Fredningsbestemmelser for tiur respekteres ikke altid. I de (listrikter, hvor bar-fugl findes, paatræffes barhytter til fangst af den; en fangstmaade, der, som nævnt, mest rammer røien. Aar“fuglen (t(*trao tetrix) findes omtrent overalt, hvor der er birk i tættere bestand; ogsaa paa øeme træffer man aar-fugl. Aarfuglen synes at vinde større udbredelse i Tromsø amt. l)og høres der klage over, at fuglevildtet er i aftagende, og at den nuværende fredningslov ikke er tilstrækkelig til fuldt ud at beskytte samme. Skylden for denne tilbagegang bærer dog neppe udelukkende loven, idet samtlige vore i vild tilstand forekommende hønsefugle er strøgfugle. Aarfuglen er udbredt ei alene over den sydlige del af amtet. Den holder vistnok ogsaa til i furuskogen, men foretrækker løv- skog med enerkrat som underskog, og nærer sig af birkeknopper og bær. Denne omstændighed gjør det derfor muligt at anvende de samme fangstmaader som for tiuren og røien, og det antages, at der ogsaa af denne fugleart fangedes uforholdsmæssigt meget ved brugen af snare og faldstok. Det er nu forbudt i Tromsø amt at anvende snarer, fald- stokke, garn eller lignende fangstindretninger til fangst af tiur, røi og aarfugl. Storfugl er temmelig hyppig, hvilket delvis tilskrives de skjærpede fredningsbestemmelser for denne fugl i Tromsø amt. Masseoptræden af denne f11gl forekommer f. eks. i Skibotndalen og antages at staa i forbindelse med, at den nævnte fugleart, lige- som vore andre vilde hønsefug1e, er strøgfugl, der, efter at have optraadt i store masser paa et sted, pludselig kan forsvinde for atter at vise en lignende masseoptræden paa et andet og fjernt- liggende ste(l. I disse distrikter synes dette træk at gaa over grændsen til naboriget. Hj87Y)8 (letrao boma.s“io) er der ikke i Tromsø amt. Svenske hjerper sælges paa Skibotn marked. En oversigt over fuglelivet paa Tromsøen har professor R. Cblleti givet. Tromsøen er tæt bevokset med birkeskog, der afveksler med myrstrækninger og enkelte dyrkede enge. Det tidligere rigt vari- erede dyreliv Or i de senere aar paa grund af øens tiltagende
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/360
Denne siden er ikke korrekturlest