Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/361

350 ’I’R()MS(ð A1HT. opdyrkning noget aftaget; ha-verne ved husene udenfor byen og de omliggende birkelu11de er tilholdssteder for ret karakteristiske fugle, som her har sit sommertill1old. “ Overalt høres det skvatrende skrig af graa— eller fjeldtrosten (tm“dus pilarWis), denne karakterfugl for vore subalpine egne, som især i kystdistrikterne ruger overalt i store kolonier, og heller ikke nogetsteds mangler i de tætte birkeskoge, der som regel bekranser alle fjeldsider i det arktiske gebet. Her ligger rede ved rede mer eller mindre nær hinanden, men altid blot 1 paa hvert træ; hvor træerne mangler, eller hvor de nyder ro, tager de kvarter paa husenes verandaer, hvor de under rugetide11 kan være paatrængende nok med sit skrig og spektakel. I enhver saadan koloni findes gjerne bosat et eller andet par rødvinger (tm“dus íZí(l(’“ll-S’), der ved rederne er endnu mere nær- gaaende end deres større fætter. Ogsaa andre smaafugle slaar sig gjerne ned midt i kolonien, da de vel ved, at de modige troste holder alleslags røvere borte, eller gjør dem itide opmærk- som paa faren. Paa alle enge træffer vi gjerne et par gulerler (mofa(?illa -flava). Denne fint byggede fugl, med det citrongule underliv, en nær slægtning af vor almindelige linerle, bebor i Norge næsten udelukkende de høiereligge11de egne, saasom Sæterløkkerne i de sydlige høifjel(le, eller græsbundne stederi de arktiske dele. Hos denne nordiske race er hannens hætte mørkt blaagraa eller næsten graasortï), medens den hos hovedarten paa de mellemeuropæiske lav-lande er lyst askefarvet med grønlig indblanding. Fra kra-ttene i l1averne og i Vidjebuskene paa de vaadere steder høres de arktiske egnes bedste sanger, blaastrube-sangeren (e)—itham1s —9“lt(3(?IÏ(’(l) at foredrage sin Svage, men velklingende sang; enkelte toner i denne minder om lyden af en fjern k1okke, og almuen kalder den derfor paa flere steder bjeldefuglen. Ogsaa denne er i Norge i sin optræden fuldkommen alpinsk, og klækker aldrig paa lavlandet. En anden mærkelig sanger, som i ganske stort antal bebor Tromsøens saliceter, er rørsangeren (a(“roCephalu-S sChroenobaem1s), den eneste art af sin s1ægt, som forekommer i Norge. Og denne bebor hos os næsten udelukkende egnene nordenfor polarcirkelen, medens den iøvrigt overalt i Europa er talrig i alle lavla-ndenes rørskoge. Som de fleste ægte trækfugle af spurvefuglenes orden naar de nævnte smaafugle disse sine nordlige rugeste(ler ikke over Norges sydlige dele, men ad østlig vei, over Rusland og Østersjø- ’);lI. Cí7l6l’(‘’()(8(2])ílZ((, Savi.