Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/366

m-nE1.1v OG .1AGT. 355 trykkede paa de 5 store gulgraa æg, som er gjemt blødt nede i en krans af dun. Vægten af dun i et rede angives, naar dunen er renset, til omtrent 30 gram. Ægget er 77 mm. langt og 51 mm. bredt. Flere steder ruger fug1en lige indved husene, til og med under trapper og bænker. I november bliver de fleste efugle borte, da de da drager til havskjærene og ud til havet. I februar be- gynder de at trække indover, og i april er de samlet i flokke paa flere hundrede paa ægværene. Fra mai til først i juni lægges æggene. Naar ungerne begVnder at udklækkes fra midten af juni, forlader hannerne hunnerne og reiser ud til havet, hvorfra de pleier at komme tilbage i september. Af andre svømmefugle, som pleier at være paa eller i nær- heden af værene, kan mærkes: Sformaagen— (larus marinus Graamaagen (larus argentat?(s Sildemaagen (la1rus j’us(—us). Fískem-aagen (larus (—am1s Videre kan nævnes som besøgende, men aldrig rugende maager: De store hvidvingede maagearter: Larus glauCus,“ la-rus leuCopterus og i-S“maagen (larus eburneus). Af gjæssene pleier at være her: Graagaasm ( anser (““I“]l(?)’(3Wlt-S’ Disse maager og æs leverer aarlig opsidderne tusinder af æg. Videre er almindelig langs kysterne: ]ËeZc;joen (9t(37’(’O]’(l7“i2I8 Crepidatus), som er en stadig gjæst paa- værene. Den pleier at lægge sine 2 æg mellem lyngen langs kysten. Den nordiske terne (sterna ma(“rm*(() lever selskabelig her og der langs kysten, hvor den lægger sine Smaa æg, som ansees for de bedste af sjøfuglæggene. Af ænderne kan mærkes: Den almindelige “fl8k(’(l)2(Z (mergus ser-rator), som er meget almin- delig, og mergus lII18’I’g(Ul-S’(’I’, som deroppe skal kaldes «stokand», findes ogsaa— hist og her. Gør-a1?an(Ien (“anas ta(lorna), som er kjendt ved, at den graver ned sine æg i jorden, skal gaa saa langt mod nord som til Tromse. Af svømmefugle, som ogsaa pleier at leve inde i landet, kan mærkes: Sm1aalo-armen ((“oly“m-bus —S“ept(“ntri1(malis) opholder sig ofte i fersk- vand i nærheden af kysterne. Stor-lommen ((—olyWm-bus (l)’(“tí(’ll-S’) opholder sig oftest længere inde i landet, især paa fjeldsjøerne. Pile med spids af lommens eller andre spidsnæbbede fugles næb tillagdes af finnerne den overnaturlige egenskab aldrig at